Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

198 Herved bemærkes, at uagtet det er vanskeligt at see til Nöiagtighed, naar Solens Centrum netop er i Horizonten, det er: naar dens Underrand er omtrent 20' over Kimmingen, saa giver denne Observation dog et nærmere og bedre Resultat end det §. 209 anförte. Formlen til Beregningen af de nævnte Buer eller Vinkler er folgende: Cotangens Breden ’ Tang. Deel. — Sin. 90° ! Sinus af Solens Afstand fra Sextime-Cirklen. (Anhang 27). Exempel. Naar staaer Solen op, og naar gaaer den ned den 4de September 1830 i Kjöbenhavn? Solens Nord-Declination = 1° 18' 30". Log. Cotang. Breden 55° 41/ Log. Tang. Declinat. . 1° 18' 30" Log. Sin. 90° 15) 10° 49' 47" Log. Sin. . Eller: 9. 83415 Arithm. Compl. Log. Cotang 0.16585 9.10806 Log. Tang. . . . 9.10806 10.00000 . . . . 9.27391 19.10806 9.83415 9.27391 .... OT. 34'49" — Solens Afstand fra Sextime-Girklen. 6T. Klokken (5T. 16'41" staaer Solen op (6T. 43'19" gaaer Solen ned efter Soltid, og under den Forudsæt- ning, at Declinationens Forandring i Mellemtiden ingen Indflydelse har havt paa Klokkeslettet. Naar Declination og Brede ere af samme Navn, vil Solen staae op, for den kommer til Sextime-Cirklen eller for Klokken 6, og gaae ned efter at den har været i Sextime-Sirklen eller efter Klokken 6; men ere de af modsat Navn, staaer den op efter Klokken 6 og gaaer ned för Klokken 6; dette sees tydeligen af Figur 185; iövrigt er Regelen almindelig for alle Tilfælde. 2det Exempel Naar staaer Solen op, og naar gaaer den ned den 19de Mai 1836, paa 35° ]7' Sydbrede 12]0 Længde Ost for Greenwich? 121° Skibet Ost for Greenwich. 12|° Kbhvn. — — 108|d Skibet — Kjöbenhavn. 19°49z 0" Solens Nord-Declination, den 19de Mai M. D. i Kbhvn. 4- 48" for 8 Aar. -r- 3'55" - 108|° Længde ostlig. 19° 45'53" Solens Nord-Declination, M. D. ombord.