Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

199 *) Arithm. Compl. Log. Cotang. 35° 19'_____________ 9. 849790 Log. Tang. Declination . . . 19° 45' 53" .... 9.555887 15) 14° 44'37" Log. Sinus 9.405677" OT. 58'58" Solens Afstand fra Sex- lime-Cirklen. 6T. TZ1 .. ( 6T. 58'58" staaer Solen op. Klokken 2 ( 5T. 1' 2" gaaer Solen ned. 212. I disse Exempler er Solens Declination sögt til Middag, istedetfor at den burde været sögt baade til Op- og til Nedgangstiden, og Timevinklen sögt for hver især; thi naar Declinations-Forandringen er af nogen Betydenhed, ville disse ikke blive hinanden lige; men denne Forskjel er af ingen Betydenhed, da det erholdte Klokkeslet dog ikkun kan tjene til samme Hensigt, som det efter 209 erholdte. Man kan derfor ogsaa söge de trigonometriske Linier paa nærmeste Minut, uden at gjöre sig den Uleilighed at rette for Secunderne, saaledes, som i Exem- plerne er skeet. 213. Efter det, som i §. 183 er anfört, maa Jorden dreie sig lidet mere end een Gang om sin Axe, i et Tidsrum af 24 Timer; antager man, at Solens tilsyneladende Bevægelse er jevn, det er: at den i lige Tider synes at gjennem- lobe ligestore Buer af Ecliptica, saa vil det sees: 1) at da den fuldender sit Löb gjennem 360° i omtrent 365| Dag, vil 360° —- = 59' 8" paa det Nærmeste være, hvad Solen dagligen med jevn Bevæ- 365| gelse vilde synes at flytte sig mellem Stjernerne. 2) Men det er allerede forhen bemærket (§. 97, og 210, 4), at Tiden retter sig efter den Bevægelse, et Punkt i Æquator har, og at Maalet for Timevink- lerne er Æquator-Buer; man har derfor tænkt sig en Sol at bevæge sig i Eclip- tica med saadan Haslighed, at dens Rectascentions Forandring daglig er 59' 8". Efter denne, som kaldes Middelsol, beregner man Tiden saaledes, at den Tid, der er forløben fra det Öieblik denne Sol er paa sit Höieste, til den kommer der igjen, kaldes en Middeldag.) hvilken deles i 24 Timer; Tiden, beregnet efter denne, kaldes Middeltid, og derefter er Uhrenes Gang reguleret. Middeldag og Timer blive lige lange, hvilket derimod ikke er Tilfældet med de Dage og Ti- mer, som beregnes efter den virkelige So], og naar denne kommer til Meridianen. 214. Det er allerede nævnet (§. 20 og 55), at Jorden beskriver en Bane blandt Stjernerne, hvis Plan gjör en Vinkel af omtrent 23A° med Æquator, og at, som Folge heraf, det vil forekomme os, som om Solen beskrev denne samme Bane; bemærkes nu, at Timevinklerne have deres Top eller Spids i Polerne, og *) Til 2 Gange Log. Radius; derfor maa ogsaa ved Slutningen fradrages I Log. Radius, det er: fra Karakten sten bortkastes 10.