Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

200 at altsaa deres Maal ere Æquator-Buer, saa indsees letteligen, at om endog Solen tilsyneladende gjennemlöb ligestore Buer af Ecliptica i lige Tidsrum, ville dog de Timevinkler, hvis Been indsluttede to ligestore Dele af Ecliptica, ikke blive ligestore. (Anhang §. 82). Videre har (efter §. 41) Jordbanen en ikke ubetydelig Excentricitet; den ene Deel af Jordbanen fra cp igjennem ss til (Fig. 108), som er Norden for Æquator, er altsaa længere end den anden Deel deraf fra gjennem VS til cy°, som er Sonden for denne, og bevægede end Jorden sig frem med jevn Hastig- hed, saaledes at den gjennemlöb ligestore Buer i ligestore Tidsrum, saa maatte den dog være længere om at gaae igjennem det Stykke end igjennem det andet; men hvert af disse Stykker er af lige Störreise = 180° paa den Storcirkel, som forestiller Ecliptikens Plan (§. 53), følgelig maa, med Hensyn paa denne, Bevægelsen forekomme os at være ujevn, og langsommere i den nordre, end i den sondre Deel af Ecliptica. Heraf folger, at et Punkt paa Jorden maa dreie sig stundom mindre, stundom mere, end 360° 59' 8" i det Tidsrum, som forlober fra Solen er i et Steds Meridian, til den kommer der igjen, og at altsaa, dersom Omdreiningen om Axen er jevn, maae Dagene, som bestemmes directe ved Solen, være af forskjellig Længde. Tidsregningen directe efter Solen er den, man kalder Soltid. Det er altsaa vist, at et Uhr, som er indrettet efter Middeltiden og gaaer fuldkommen overensstemmende med denne, ikkun meget sjelden vil stemme med Soltiden. Den Forskjel, som finder Sted mellem Soltid og Middeltid, kaldes Tid-Æqua- tion og findes anført for hver Dags Middag i de oftere nævnte Sö-Calendere med Tilföiende, om den skal tillægges Soltiden eller fradrages denne for at erholde Mellemtiden; dens Störreise kan blive omtrent 16| Minut, og 4 Gange om Aaret er den Nul, naar nemlig den gaaer over fra at skulle tillægges til at fra- drages Soltiden, og omvendt. Naar altsaa Tid-Æquationen anvendes paa det §. 211 fundne Klokkeslet, findes, hvad Uhret burde vise, naar Solens Centrum netop er i Horizonten. 215. Man kan til al önskelig Nöiagtighed finde Time-Vinklen og Klokke- slettet ved et Himmellegeme, naar det har nogen Höide over Horizonten, forud- sat at man veed dets Declination, dets Stilling med Hensyn paa Solen, og Ski- bets Brede. Timevinklen findes i saadant Tilfælde ved i de» sphæriske Triangel ZPA (Fig. 194 og 195) at söge Vinklen ZPA; denne findes ligefrem ved Formlen, anfört §. 206, naar det blot bemærkes, at det er en anden Vinkel, man skal söge, og at altsaa Z P og P A blive de indsluttende Sider, og Z A den overforstaaende Side. Det er ikke tilstrækkeligt at tage en Höide med sit tilsvarende Klokkeslet for at finde Uhrets Feil, man bör tage flere, f. Ex. 4 til 6, og söge Klokke- slettet til deres Medium; ogsaa bor Buernes Secunder tages med i Regningen, rfo mere Nöiagtighed.