Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

217 fælde give en ligesaa nöiagtig Bestemmelse for Skibets Plads, som Brede og Længde. 228. Den bekjendte engelske Astronom Hallay samlede en stor Mængde Misviisnings-Observationer, afsatte paa et Kaart alle de Steder, for hvilke han havde Misviisningen bekjendt, og drog en krum Linie gjennem alle de Steder, hvor Misviisningen var ligestor, som f. Ex. gjennem alle de Steder, hvor den var 0, gjennem alle de, som havde 5° Misviisning Nordvestrings o. s. fr.; han fandt da, at disse krumme Linier havde en regulair Dannelse, der satte ham istand til at forlænge dem, endog uden for de Steder, hvis Misviisning var ham bekjendt, og saaledes fremkom et temmelig fuldstændigt Misviisoings-Kaart over den störste Deel af Jorden. Imellem Afrika og Amerika, samt Vesten for dette Fastland var Misviisoings-Liniernes Flugt saameget inclineret mod Brede-Paral- lelerne, at deres Skjærepunkter vare aldeles bestemte, dette var derimod ikke Tilfælde paa enkelte andre Steder, hvor Misviisnings-Linierne næsten fulgte Pa- raHelernes Direction. Dersom Misviisningen ikke forandrede sig, eller dersom man var istand til at finde Love for dens Forandringer, saa sees letteligen, at man kunde skaffe sig saadanne Kaart for flere Aar frem i Tiden, og at det maatte synes, som et saadant Kaart vilde være til megen Nytte ved Bestem- melsen af den paaværende Plads; thi man behøvede da blot at söge Misviisnin- gen og Breden, for at finde, hvad man ønskede. Men betænkes, at man tilsöes maa söge Misviisningen ved Hjælp af Peilinger af Himmellegemer, hvilke med nogen Sögang næsten ikke kan faaes, fordi Compasset da vandrer formeget (er altfor uroligt), og at de endog under gunstige Omstændigheder sjelden stemme med hvad man finder dem at være paa andre Skibe, fordi Local-Ättractionen gjerne er forskjellig paa forskjellige Skibe, saa sees, at det ofte vilde være til liden Nytte for Længdens Bestemmelse, at man vidste, hvad Misviisningen var ombord, efterdi denne muligen ikke var den samme som den, der var anført i Kaartet for dette Sted. Man kunde saaledes paa eet Skib finde, at Misviisnin- gen var f. Ex. 7° Nordvestrings, imedens den paa et andet, paa samme Tid og Sted, fandtes at være f. Ex. 9° Nordvestrings; disse forskjellige Misviisninger vilde altsaa angive to forskjellige Pladser for samme Sted. Dette maa altsaa bringe os til mindre at beklage for Søfarten, at Lovene for Misviisningens Forandringer endnu ikke ere opdagede, da disse först, naar de Midler, man anvender til at hæve Local-Attractionens Indflydelse, have naaet deres höieste Fuldkommenhed, ville være til sand Nytte for Sømanden. 229. Den nöiagtigste Maade, hvorpaa Længden kan findes, og den, som til nu er mest i Brug, er ved Forskjellen mellem Tiden ombord og Tiden paa et Sted, hvis Længde er bekjendt. Det er allerede viist (§§. 97, 98 og 99), hvorledes Tiden staaer i den nöieste Forbindelse med Længden, og at man kan finde Længde-Forskjellen mellem to Steder, naar man veed Forskjellen mellem deres Klokkesletter; saa-