Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

218 ledes, at om det var Middag paa eet Sted 3 Timer för det bliver Middag paa et andet Sted, maa Længden for det fürste være 3 X 15° = 45° forskjellig fra Længden for det andet. Er Tidsforskjellen mellem to Steder 2 T. 45z, saa er Længde-Forskjellen = 2 T. 45' x 15 — 41° 15' o. s. f. Dersom man altsaa veed, at et vist Særsyn, som kan sees fra forskjellige Steder i samme Oieblik, vil sees til en vis Tid under en bestemt Meridian, og man observerer, hvad Tid delte sees fra et andet Sted, saa kan derved Tidsfor- skjellen og altsaa Længdeforskjellen findes. Saadanne Særsyn ere f. Ex. Maaneformörkelser; vidste man, at en Maane- formörkelse vilde begynde, naar Klokken i Kjöberhavn paa en vis Dag var 6 T. 17' E. M., og man paa et andet Sted observerede, at den begyndte Kl. 5T. 49'37", saa vil det. letteligen sees, at dette sidste Sted er Vest for Kjöben- havn, fordi man har mindre Klokkeslet, end i Kjöbenhavn, samt at Tidsfor- skjellen er 27'23", hvilket forandret til Grader er — 6° 50'45", som er Længde- forskjellen mellem Kjöbenhavn og det Sted, hvorfra Formörkelsen blev observeret. 230. Maaneformörkelser, Formørkelse af Jupiters Drabanter, Solformørkel- ser, Stjernebedækninger (det er: naar Maanen skjuler en Stjerne) kunne forud beregnes ved astronomiske Tabeller; blandt disse ere de to förste synlige i samme Oieblik fra alle de Steder, hvor disse Himmellegemer kunne sees (§. 49); man behover altsaa kun at söge Forskjellen mellem den Tid. hvorpaa de obser- veres, og den Tid, hvortil de ere beregnede at indtræffe under en vis Meridian, for at finde Tidsforskjellen mellem begge Steder. Solformørkelser og Stjernebedækninger sees derimod ikke i samme Oieblik fra alle de Steder, hvor disse Himmellegemer kunne sees (§. 51) og man maa anvende vidtlöftige Beregninger, for ved dem at erholde den til Længdens Be- stemmelse nødvendige Tidsforskjel. 231. Maaneformörkelserne kunde være meget nyttige til Længdens Bestem- melse, ifald de indtraf oftere, da man paa omtrent 2Z nær kan observere deres Begyndelse og Ende, endog med blotte Öine; men da de saa sjelden forekomme, at der endog kunne forlöbe Aar, uden at nogen vil være synlig paa visse Ste- der, saa sees, hvor utilstrækkelige de ere til Længdens Bestemmelse tilsöes. 232. Formørkelser af Jupiters Drabanter indtræffe meget ofte; næsten ingen Nat gaaer forbi, uden at en saadan Formørkelse finder Sted og kan sees, und- tagen naar Planeten sees nær ved sin Conjunction med Solen; men til at obser- vere, naar de begynde eller ende, udfordres en meget god Kikkert, der maa holdes stadig paa Drabanten, og Enhver, der kjender til Skibets ustandselige Bevægelser, endog i stille Veir, vil indsee, hvor vanskeligt, om ikke umuligt det er at holde Kikkerten saa rolig. Det Samme gjelder ogsaa orn Solformørkelser og Stjernebedækninger; de udfordre gode Kikkerter, for at kunne observeres med Noiagtighed.