Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
233. Heraf sees, at alle de nævnte Maader, hvilke iland kunne være for-
træffelige til Længdens Bestemmelse, ere til liden eller ingen Nytte for Soman-
den; han maa derfor skaffe sig andre Midler, der lettere og hyppigere kunne
benyttes. Lykkeligviis er ogsaa dette opnaaet saaledes, at man med tilstrækkelig
Nöiagtighed dagligen kan finde sin paaværende Længde, naar det er godt Obser-
vationsveir.
6’ ö u h r e.
234. Den nemmeste Maade, man kan benytte til Længdens Bestemmelse,
er et Uhr, hvis Gang er fuldkommen jevn, og som paa hele Reisen ikke for-
andres, hverken af forskjellig Temperatur eller af Skibets Bevægelser.
Dersom dette Uhr sammenlignes med Middeltiden paa et Sted, hvis Længde
er bekjendt, kan man til ethvert Öieblik være istand til at skafle sig at vide,
hvad Klokken er paa dette Sted; man har da ikkun at söge Middeltiden om-
bord (§. 213 og 214), naar man vil finde Længden, sammenligne denne med
Klokkeslettet i Observations-Öieblikket, paa det Sted, hvis Middeltid er sam-
menlignet med Uhret, forandre den fundne Tids Forskjel til Grader*, saa haves
Skibets Længde, beregnet fra hiint Steds Længde-Cirkel.
235. Hvor umuligt det end kan synes at være, at construere et Uhr til
denne Fuldkommenhed, har man dog i vore Dage bragt det saa vidt i denne
Kunst, at man tildeels har opnaaet hiint Öiemed.
Flere bekjendte Kunstnere, blandt hvilke: Berthoud, Bréguet, Arnold, Hessel
og vor Landsmand Urban Jürgensen, have gjort heldige Forsög i dette Fag, og
endskjöndt endnu Ingen har bragt det til, hvad man kan kalde den höieste
Fuldkommenhed, have dog adskillige frembragt Arbeider, som ikke lade meget
tilbage at önske, og man tor forvente, at sagkyndige Mænds utrættelige Bestræ-
belser ville, om ikke lang Tid, lönnes med fortjent Held. Saadanne Uhre kaldes
Længdeuhre, og de, som ere i ßrug paa Soen, kaldes Söuhre. Herved maa be-
mærkes, at jo fuldkomnere og finere et Uhr er conslrueret, jo varligere bör det
behandles under Brugen, for ikke at forstyrres i sin Sammensætning og Gang;
dets Plads ombord er derfor meget langt fra at være uvigtig, det bör sættes paa
et Sted, hvor det ikke er udsat for nogetsomhelst Stod eller Beskadigelse, hvor
det mindst er udsat for Fölgerne af Skibets Bevægelse, og saaledes, at det med
Beqvemhed kan benyttes. Det maa altsaa ikke sættes i Skufler, eller paa de
smaa Slagborde, der almindeligviis ere befæstede til Skodderne, men paa et
fast Sted, helst indsluttet i et Skab eller lignende Indretning, hvis Aabning ikke
kan foraarsage nogen Rystelse ved Uhret, og hvor det uden at udtages kan be-
nyttes; ellers kan man ikke vente at opnaae alle de Fordele, som dette kun-
stige og kostbare Værk kan forskaffe.
Det bör optrækkes hver Gang nærligen paa samme Tid, især vogtes lor
cirkulaire Bevægelser, ikke flyttes fra den Plads, det staaer paa, og især ikke