Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

220 bringes paa Dækket, for at benyttes til Observationer, dertil maa man have et andet Secunduhr, som sammenlignes med Söuhret, saavel für som efter Obser- vationen. Dersom man ikke anvender den største Forsigtighed i Uhrenes Behandling, maa man befrygte, at Gangen forandres, eller endog ganske ophorer. Er Uhrets Gang standset, sættes det igang jgjen, ved at holde det horizontalt og give det en let og liden cirkulair Bevægelse; men det har ikke strax den jevne Gang, som det havde för Standsningen, först een til to Dage derefter kan man antage, at det atter har erholdt sin jevne Gang. 23G. Uhrets Gang, eller hvormeget det dagligen vinder eller taber, kan iland lindes paa adskillige Maader, hvoraf den simpleste er at sammenligne det med et udmærket godt Penduluhr; denne Sammenligning bör foretages flere Gange dagligen, som f. Ex. Morgen, Middag og Aften, nærligen paa samme Tid den ene Dag, som den anden, og fortsættes saalænge muligt; et Medium af de forskjellige Resultater vil angive, hvad Uhret dagligen vinder (accelererer), eller taber (retarderer). Penduluhret maa alt imellem sammenlignes med astrono- miske Observationer; for at forvisse sig om, at dets Gang er uforanderlig. 23T. Længdeuhret (Söuhret) kan ogsaa sammenlignes ligefrem med astro- nomiske Observationer; denne Sammenligning bör da skee iigesaa ofte og i ligesaa lang Tid, som den för omtalte. Blandt de flere Maader, hvorpaa denne Undersøgelse kan skee iland, findes hos nogle Forfattere anført at observere, naar en Stjerne flere Dage efter hver- andre kommer enten i Meridianen, eller i en vis anden Timecirkel, og da, ved Stjernedagens Længde, finde Forandringerne i Uhrets Gang; dette lader sig vel udfore, ifald man er forsynet med et Instrument, indrettet til det Slags Obser- vationer (Transit - Instrument), eller ogsaa, hvis man kan anbringe en Kikkert saa solid, at den flere Dögn efter hverandre ikke forandrer sin Directionj men det Förste findes sjelden uden hvor der ere Observatorier, og hvor altsaa andre Midler, som f. Ex. Penduluhre haves til Sammenligning, og det Sidste er næsten umuligt. Det er derfor rigtigst at holde sig til det Slags Observationer, som allerede ere omtalte (§. 215)1 disse kunne foretages iland med hensigtsvarende Nöiagtighed, naar man er forsynet med et godt Reflexions-Instrument (Cirkel eller Sextant, helst den fürste) og en artificiel (kunstig) Horizont. 238. Forskjellige Slags artificielle Horizonter ere bievne forsøgte, saasom af Glas, Metal, Qvægsolv o. (].*, men af alle disse har ingen viist sig mere hen- sigtsvarende og tillige simplere og mindre kostbar, end den med QvægsClv. Denne bestaaer af en Trækasse A BCD (Fig. 223), hvori Qvægsolvet gydesj Overfladen heraf vil, naar den ikke forstyrres af Vind eller Rystelse, frembyde en fuldkommen horizontal Flade; for at forhindre Vinden i at forstyrre denne Hade, anbringes et Tag ABGFDC over Kassen, Vinklen B C G er 45° og i Siderne ABGF, CDFG ere indfattede Ruder H og K af tyndt Marieglas;