Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

221 Instrumentet er saaledes ganske færdigt, og kan bruges, naar det sættes paa et Sted, hvor det ikke er udsat for Rystelse. Man bruger hellere tyndt Marieglas end almindeligt Glas til Ruder, for at forebygge den Straalebrydning, som finder Sted gjennem de tykkere Glasruder. 239. Den mest almindelige af de andre artificielle Horizonter er en Glas- eller Metalskive, som er sleben fuldkommen plan paa den ene Side og poleret; er Skiven af Glas, poleres ikke den underste Side, men denne overstryges med en sort Fernis, for at hæve de Feil, som kunne fremkomme ved Fladernes Mangel paa Parallelisme. Denne Skive indfattes i en Kapsel af Metal eller helst af Marmor, hvorpaa Temperaturen ingen mærkelig Indflydelse har; denne hviler paa tre Skruer, der tjene som Födder, og ved disse kan Skiven gives den Stilling, man önsker. Til at stille Skiven horizontal betjener man sig af et Boble-Vaterpas (Fig. 224), som sættes paa Skiven i to paa hinanden perpen- diculaire Directioner, og ved Skruefödderne stilles Skiven saaledes, at Boblen (Luflblæren) kommer midt paa Rörel. Der udfordres altsaa endeel Arbeide til at stille dette Instrument, og er Kapselen af Metal, hvilket som oftest er Tilfældet, kan dets Stilling letteligen forandre sig noget under Observationen, da Solen opvarmer Instrumentet mere paa den ene end paa den anden Side, hvorved den derved bevirkede Udvidning af Metallet ikke bliver ligestor overalt. Planeter kunne vanskeligen observeres ved Hjelp af artificielle Horizonter, Stjerner næsten aldeles ikke, og Maanen bur ikke bruges til Klokkeslet-Observationer, naar det muligen kan undgaaes, til- deels fordi dens Forandring i Declination er saa betydelig, at man let kan komme til at bruge en urigtig Declination til Time-Vinklens Beregning, fordi man ikke veed nöiagtigen, til hvilket Klokkeslet den skal söges. Det er vel ikke aldeles umuligt, men dog meget vanskeligt at slibe Skiven saa nær plan, som det er fornödent, og har den nogen mærkelig Feil, er den ubrugelig; dette kan bedst undersøges ved at lade Solen rellectere sit Billede i Skiven, maale dens Diameter ved at bringe det ene Billede over det andet, og fore begge Bil- lederne omkring paa Skiven; vedblive de da at berøre hinanden, er Skiven plan, men fjerner de sig fra hinanden eller skyde ned over hinanden, er Skiven ubrugelig. ♦ Qvægsolvet derimod stiller sig selv horizontalt, forandrer ikke denne Stil- ling ved Temperaturen og frembyder en fuldkommen Plan; det er altsaa at fore- trække for hine kunstigere og for Feil udsatte Instrumenter, og det kan i stille Veir endog bruges tilsöes, fordi Qvægsolvet, uagtet Skibets smaa Bevægelser, bestandig beholder sin horizontale Stilling, hvorimod Skiverne forandre deres Stilling ved enhver af disse. 240. Lad HN (Fig. 225) forestille den artificielle Horizont, hvis Qvægsolv- flade altsaa er parallel med Horizonten, lad S B være en Lysstraale fra Himmel- legemet S, og et Plan gjennem A B og B S tillige være den Verticalcirkels Plan,