Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

222 som gaaer igjcnnem Himmellegemet, saa er Vinkel SBN liig dets Höide over den apparante Horizont, altsaa den, man skal maale. Da den artificielle Horizont er et Planspcil, vil Himmellegemet S, eller dets Billede, refleclere sig fra B langs Directionen BA, saaledes at Udfalds-Vinklen HBA er liig med Indfalds-Vinklen SBN, og dersom Öiet er stillet i A, vil det see Billedet af dette Himmellegeme i B, ligesom i et almindeligt Speil. Tænker man sig en directe Lysstraale fra Himmellegemet til Oiet, f. Ex. LA, saa kan denne paa Grund af den overordentlig store Afstand mellem Oiet og Himmellegemet, i Forhold til Afstanden mellem Öiet A og Speilet B, ansees at falde sammen med BS, og drager man Linien AM parallel med HN, saa er: /_ L AM = Z SBN — maalte Höide over apparante Horizont Z B A M = Z A li H Z SBN følgelig Z LAM + Z B A M = 2Z.SBN, eller Z L A B — 2 Gange Himmellegemets Höide over den apparante Ho- rizont, altsaa bortfalder Kimmingsdalingen aldeles. 241. Efter Optikkens Regler vil et Billede, som speiler sig i horizonlalt stillet Spoil, vise sig omvendt; følgelig vil Solen vise sig omvendt i den artifi- cielle Horizont, saaledes at dens Overrand vil sees nærmest Observator, eller som om det var Underranden, og omvendt. Dersom HN (Fig. 226) forestiller den artificielle Horizonts Overflade, S Himmellegemet, cd Diameteren af dets reflecterende Billede, saa sees, at Him- mellegemets Overrand a vil reflectere sig i c, og Underranden b vil sees i d; heraf folger, at naar man fra A, et Sted i Directionen BA, (hvilken er den eneste, hvori man kan see Billedet af S reflecteret i B), betragter det reflecte- rede Billede cd, vil den Rand c, som synes at være Underranden af S, virke- ligen være Reflexionen af dets Overrand, og omvendt. 242. Kalder man det Billede, man seer i Instrumentets Speil, det retseete, og del, som sees i den artificielle Horizont, det reflecterede, og man ved at maale Himmellegemets Höide bringer, dets retseete Underrand b (Fig. 227) i Berorelse med den reflecterede Underrand d, saa har man maalt Vinklen mellem Underranden og dens Afbildning og erholdt dennes dobbelte Höide (§. 241). 343. Dersom man maaler vexelviis den ö.verste og underste Rand, og tager et lige Antal (2, 4, 6 etc.) Observationer, saa undgaaes Anvendelsen af Him- mellegemets halve Diameter; thi det halve Medium af Vinklerne er da den cen- trale maalte Höide, efterdi de maalte Vinkler den ene Gang blive saameget for store, som halve Diameter, den anden Gang ligesaameget for smaa; thi Over- randens maalte Höide er liig med 2 Gange den centrale Höide 4- 'halve Dia- meter, og Underrandens maalte Höide liig 2 Gange den centrale Höide -j- halve Diameter, hvilke altsaa ved et lige Antal Observationer maae hæve hinanden.