Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

223 244. Dersom Instrumentets Kikkert viser Objecterne omvendte, vil det re- flecterede Billede forestille Himmellegemet, som det ligefrem sees, det er: at dets reflecterede Underrand d vil synes at være Observator nærmest, eller ved c, og Overranden c vil sees ved d, eller: det reflecterede Billede vil gjennem Kikkerten sees omvendt; bringer man nu den Rand, som i Kikkerten sees överst, og som virkeligen er Underranden b (Fig. 227), i Berörelse med den Rand, som i den artificielle Horizont sees nærmest eller underst, saa har man virkeligen maalt Vinklen mellem begge Underrandene. 245. Det er meget vigtigt, ikke at forvexle det reflecterede Billede med det retseete, og man bör derfor bruge Glas af forskjellig Farve til at sætte for In- strumentets Speile. Man kan ogsaa, ved at bevæge Instrumentet om Kikkertens Axe, kjende, hvilket Billede der er det retseete; thi dette vil ved denne Bevægelse beskrive en liden Bue, medens det reflecterede Billede forbliver ubevægeligt. Da man skal maale den dobbelte Vinkel, kunne, med en Sextant, ikke maales Vinkler, som ere meget over 60°. 346. Observationer for at undersöge Uhrets Stilling mod Middeltiden, paa et Sted, hvis Længde er bekjendt, (hvilket af nogle kaldes Uhrets Stand) og dets daglige Forandringer i Gangen, skee, enten ved corresponderende Höider eller ved almindelig Klokkeslets-Observation; begge Slags bör tages med den yderste Nöiagtighed, og til Höidernes Maaling bör bruges en Sextant eller helst en Cirkel. Söger man Time-Vinklen efter §. 215, bör man tage 4 til 6 Höider til hvert Medium og 3 til 4 forskjellige Rækker af Observationer, for at finde Klokkeslettet til hver Række især. Tager man da et Medium af Forskjellerne mellem Middeltiden efter Observationerne og Tiden efter Uhret, saa haves nær nok Forskjellen mellem Uhret og den sande Middellid paa Observationsstedet, eller Uhrets Stilling eller Stand mod Middeltid paa dette Sted, især naar de fundne Resultater ikke forskjelle over 1 til 2 Secunder indbyrdes. Önsker man Uhret sammenlignet med Middeltiden til en anden Meridian (Længdecirkel), end den, hvorunder Observationsstedet ligger, saa har man ikkun at lægge Tidsforskellen mellem begge Meridianer til den ved Observation fundne Middeltid, saafremt Stedet ligger Ost for Observationsstedet, og altsaa har större Klokkeslet, men drage denne Tidsforskjel fra den observerede Middel- tid, om Stedet ligger Vest for Observators Meridian; saa findes Middeltiden paa >orlangte Sted i Observations-Öieblikket, og Forskjellen mellem denne og det, Længdeuhret viste paa samme Tid, er Uhrets Stand mod Middeltiden paa det Sted, hvormed man har önsket det sammenlignet.