Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

238 Bevægelserne foles mindre voldsomt her end noget andet Sted. Seiler man for Vinden, og Skibet slingrer meget, er det godt at indbrase Ræerne lidt, og for- andre Coursen noget, for at faae mindre Slingringsbevægelser, medens Obser- vationen tåges. Sextanten bör holdes saa let i Haanden, som Omsorgen for dens Sikkerhed tillader; mange Observatorer holde den altfor fast, hvilket gjör Haanden ustadig. 2. Naar man observerer med en Kikkert, som viser Objecterne i deres na- turlige Stilling (ret), maa nöie paasees, at Sigtlinien er parallel med Instru- mentets Plan, ellers bliver den maalte Vinkel for stor. Midten af Kikkerten bör stilles lige for Midten af Horizontglassets gjennemsigtige Deel, og Vinklen maales, naar Objecterne ere i denne Stilling. . Bruger man en Kikkert, som viser omvendt, bör Observationen foretages, naar Objecterne sees midt imellem Traadene, og midt i det Rum, de indeslutte, da de ere parallele med Instrumentets Plan. Denne Kikkert bör almindeligviis foretrækkes for den, som viser ret, paa Grund af dens större Forstörrelsesevne, men den Observerende maa öve sig i Brugen af begge; thi naar Skibets Bevæ- gelser ere betydelige, observeres nemmere med den Kikkert, som viser ret. I Begyndelsen forekommer det vanskeligt at observere med den omvendte Kikkert, men Övelse bringer det snart til at blive lige nemt med begge. 3. Naar man observerer med den omvendte Kikkert, maa bemærkes, at dersom Objecterne tabes af Sigte, maa Kikkerten ikke dreies den V ei, som Ob- jecterne synes at» flytte sig, men til den modsatte Side; dersom f. Ex. antages, at Sextanten holdes vertikal, og at Objecterne synes at gaae ud af Sigte op ad, gaae de virkeligen ud af Sigte ned ad, og Kikkerten maa sænkes, for igjen at kunne see dem. 4. Det bedste Middel til at erholde Tillid til Længden, beregnet ved Di- stance-Observationer, er at foretage en Deel Observationer nærved eller paa et Sted, hvis Længde er bekjendt; erholdes da Længden vestligere, end den burde være, med Hensyn paa det Sted, hvortil Tabellerne ere beregnede, har observe- rede Distance været inaalt for stor, om Distancen mellem Objecterne .er i Tilta- gende, for lille, om den er i Aftagende, og omvendt. SG1?. Foruden Vinklen mellem Himmellegemerne (Distancen) med dens til- svarende Klokkeslet, udfordres endvidere til Observationen begge Himmellege- mernes Höider til samme Öicblik, Distancen blev maalt; alt dette kan tages af een Person paa folgende Maade. Man tager först en Solhöide, derpaa en Maa- nehöide, og dernæst saamange Distancer, som man anseer fornødent til et godt Resultat 5 man tager da paany en Maanehöide og endelig en Solhöide af samme Rande, som for bleve observerede, saafremt det er muligt. For alle disse Ob- servationer maae Klokkesletterne optegnes 5 dette kan ligeledes besörges af den Observerende, naar han, i det han har foretaget Observationen, begynder at tælle Secunder og vedbliver, indtil han faaer Uhret at see\ det Antal, han da