Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
har talt, drages fra det, Uhret viser, saa erholdes det, Uhret viste, da Obser-
vationen blev foretagen. Man söger da Medium af Klokkesletterne til Distance-
Observationerne, og hertil maae Höiderne reduceres; dette skeer ved at söge
fjerde Led af en Proportion, hvori Forskjellen mellem de til Höiderne svarende
Klokkesletter er forste Led, Forskjellen mellem forste Höides Klokkeslet og
Middel-Klokkeslettet for Distancerne er andet Led, og Forskjellen mellem begge
Höiderne er tredie Led; det fjerde Led angiver da, hvad man bör tillægge
förste Höide, om den er i Tiltagende, eller fradrage den, om den er i Afta-
gende, for at finde den Höide, der svarer til Distancernes Middel-Klokkeslet.
Eæempel.
Förste Solhöide = 60° 35'40'' E. M. Klokken 2T. 3'18"
Anden — = 57° 45'40"____________2 T. 14'52"
Forskjel = 2° 50' lp 34"
Distancerne toges med en Cirkel og fandtes at være:
E. M. Klokken 2T. 5Z 15z/ \
2T. 8'20" I
2T. 9'25" I
2T W'IO" 492°40'10'' ~ distancerne.
2 T. 11'30" I
2 T. 12'56" /
12) 12 T 57' 36"
2T. 9'36" Distancen 82° 6' 42z/.
2 f. 3' 18" förste Solhöides Klokkeslet.
6' 18" Forskjel.
11'34" : 6'18" => 2° 50' : x
eller 694" : 378" — 170' : 92° 6'
= 1° 32' 36"
Förste Solhöide — 60° 35'40z/
Höiden KI. 2 T. 9' 36" bliver = 59° 3' 4"
Rettelsen er fradragen, fordi Höiden er aftagende.
268. Naar (i Fig. 221) Z = Zenith, HR = Horizonten, ZH, Z R to
AzimuthcirkJer, hvoraf den ene ZSH gaaer igjennem Solen, den anden ZMR
gaaer igjennem Maanen, og H s er Solens apparante Höide, R m Maanens appa-
rante Höide, saa er s m lüg den apparante Distance eller Vinklen mellem Him-
mellegemernes Centrer, seet fra Jordens Overflade. Og dersom H S forestiller
Solens rette Höide, RM Maanens rette Höide, saa er S M lüg den rette Di-
stance eller Vinklen mellem Himmellegemernes Centrer, saaledes, som den vilde
være, om den var seet fra Jordens Centrum.
I Trianglen Z m s er bekjendt: Zm liig Complement af Maanens apparante
Höide, Zs liig Complement af Solens apparante Höide, og ms, som er den ap-