Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

GEOMETRIE. 34. Geometrien afhandler Læren om de Forandringer, som Linier, Flader og Legemer kunne undergaae, den Forbindelse, de kan slaae i til hinanden deres Størrelser, m. m. 35. Et Punkt er udeleligt; det har hverken Brede, Længde eller Höide; det kan egentligt kun tænkes, men dets Plads tilkendegives ved en Prik. 36. En Linie fremkommer ved et Punkts Bevægelse; den har altsaa Længde men ingen Brede eller Tykkelse. 37. Eo ret Linie er den korteste Vei mellem to Punkter, som A B (Fig. 1). 38. En krum Linie gjör en længere Omvei mellem to Punkter, som C D (Fig- 2). 39. To Linier ere parallele, naar de overall ere Ugelangt fra hinanden, som FF og GH (Fig. 3). ’ 40. En Flade fremkommer ved en Linies Bevægelse; den har Længde oR Brede, men ingen Tykkelse. 41. Naar en Flade er saaledes beskaffen, at en ret Linie, lagt over den berører Fladen i hele sin Længde, kaldes denne Flade et Plan. 42. Et Legeme (Corpus) kan tænkes at fremkomme ved en Flades Bevægelse- det har altsaa baade Længde, Brede og Tykkelse. 43. En Cirkel er en Planfigur, begrændset af en krum Linie, hvilken kaldes Omkreds, saasom ABD (Fig. 4). Denne Omkreds er overalt Ugelangt fra et Punkt C inden i den, hvilket kaldes Centrum eller Middelpunktet. — Cirklen fremkommer derved, at en ret Lime bevæges rundt om dens ene Endepunkt, hvilket maa antages ubevæ- geligt, i C. Enhver Cirkels Omkreds tænkes deelt i 360 lige Dele, hvilke kaldes Grader; hver Grad tænkes igjen deelt i 60 lige Dele, som kaldes Minutter, hver Minut i 60 Seconder &c. ,