Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

13 Grader betegnes ved Mærket ° Minutter — — — ' Secunder — — — " 44. En Cirkelbue er en vis Deel af Omkredsen, som D FE (Fig 5). 45. En Chorde er en ret Linie, dragen fra et Punkt i Omkredsen til et andet; den forener begge Ender af en Bue og deler Cirklen i to ulige Dele, hvilke kaldes Segmenter. DE (Fig. 5) er en Chorde; DFE og DGE ere Segmenter af Cirklen. 46. En Diameter er en ret Linie, dragen fra et Punkt i Omkredsen gjennem Centrum til Omkredsens anden Side, som ACB (Fig. 6); den deler Cirklen i to lige Dele eller Halvcirkler, som A G B og A F B. 4LT . En Qvadrant er en Qvartcirkel, som A C G, BCG (Fig. 6.) 48. Radius eller Halv-Diameter er en ret Linie, dragen fra Centrum til et Sted i Omkredsen, som CA, CG, CB; det er denne Linie, hvormed man tænker sig Cirklen beskreven. 49. En Sector er en vis Deel af en Cirkel, indesluttet mellem to Radier og en Bue, som ACB (Fig. 7). 50. En Vinkel er den Helding eller Aabning, som finder Sted mellem 2 Linier, der stöde sammen i eet Punkt; dette Punkt A (Fig. 8) kaldes Vinklens Spids eller Top, og Linierne BA, CA, som indeslutte Vinklen, kaldes dens Been. 51. En Vinkel betegnes stundom ved 3 Bogstaver, hvoraf det, som findes ved Spidsen, altid maa staae i Midten, som B A C eller C A B. Stundom bruges blot det enkelte Bogstav A ved Spidsen. 52. Maalet for en Vinkels Störreise er en Cirkel-Bue, beskreven mellem dens Been og fra Vinklens Spids som Centrum; saaledes er Buen B C Maalet for Vinklen B A C (Fig. 9). 53. Vinkler siges at være lige, naar de Buer, som ere Maal for dem, inde- holde ligemange Grader, som BA C, DEF (Fig. 9 og 10). 54. En Vinkel er större ellor mindre end en anden, eftersom Buerne, der maale dem, indeholde flere eller færre Grader; saaledes er Vinklen GHI (Fig. 11) större end DEF (Fig. 10). 55. Af Ovenanførte sees, at en Vinkels Maal ikke beroer paa Længden af dens Been, men alene paa deres Helding mod hinanden; thi Vinklen GHI (Fig. 11) er större end BAG CFig« ^), uagtet dennes Been ere længere end hiins. 56. En Vinkels Störreise angives ved det Antal Grader, som Buen, beskreven mellem dens Been, indeholder. 57. Den Bue, som udmaaler Vinklen, kan beskrives med en saa stor eller lille Radius, man vil; thi i Fig. 12 er Buen BC ligesaamange Grader af sin tilsvarende Cirkel, som Buen D F er af sin. 58. Naar en ret Linie DG (Fig. 13) er saaledes stillet mod en anden AB,