Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
at Vinklerne paa begge Sider ere lige, siges disse Linier at være perpendiculaire
paa hinanden, og Vinklerne A CD, BCD kaldes rette Vinkler. Da nu Halv-
cirklen ADB er = 180° (= 3f°), saa maa enhver ret Vinkel udmaales af en
Bue, som er 90° stor, eller liig Fjerdeparten af en Cirkels Omkreds.
59. En Vinke], der udmaales ved en Bue, som er mindre end 90°, og som
altsaa er mindre end en ret Vinkel, som CAE (Fig. 14), kaldes en skarp
Vinkel.
60. En Vinkel, som er större end en ret Vinkel, kaldes en stump Vinkel,
som F D E (Fig. 15).
61. Skarpe og stumpe Vinkler kaldes skjæve Vinkler.
62. Complements af en Bue eller Vinkel er Forkjellen mellem disse og 90°.
63. Supplementet af en Bue eller Vinkel er Forskjellen mellem disse
og 180°.
64. En plan Triangel er en Figur, som er indesluttet af 3 rette Linier,
hvilke kaldes dens Sider, og den indeholder 3 Vinkler. Der gives forskjellige
Slags triangler, baade med Hensyn paa Siderne og Vinklerne.
65. En ligesidet Triangel kaldes en saadan, hvis Sider ere ligestore, som
ABC (Fig. 16).
66. En ligebenet Triangel har to Sider, som ere hinanden lige, som DEF
(Fig. 17).
67. I en uligesidet Triangel ere alle Siderne af forskjellig Störreise, som
GH1 (Fig. 18).
68. En Triangel, hvori een af Vinklerne er ret, kaldes en retvinklet Triangel,
som KLM (Fig. 19); en saadan Triangel kan tillige være ligebenet, thi KL og
KM kunne være lige; den kan ogsaa væk uligesidet, men ikke ligesidet. De
to Sider, som indeslutte den rette Vinkel, kaldes Rethuksider, og den 3die Side,
som staaer overfor den rette Vinkel, kaldes Hypothenusen.
69. En Iriangel, hvori den ene Vinkel er stump, kaldes stumpvinklet, som
NOP (Fig. 20); en saadan kan ogsaa baade være ligebenet og uligesidet, men
ikke ligesidet.
* 0. En Triangel, hvori alle Vinklerne ere skarpe, kaldes skarpvinklet, som
ABC (Fig. 16)• en saadan kan baade være ligebenet, ligesidet og uligesidet.
* 1. Skarpvinklede og stumpvinklede Triangler kaldes skjævvinklede Triangler.
V 2. Summen af alle Vinklerne i en Triangel er liig 180° 5 altsaa er i en
retvinklet Iriangel den ene skjæve Vinkel Complement til den anden.
* 3. lo Triangler ere ligedannede, naar alle deres Vinkler ere ligej saaledes,
naar i Trianglerne ABC, DEF (Fig. 21) Z A = Z D, Z B. = Z K, og
C. = zC F., ere disse Triangler ligedannede. I ligedannede Triangler ere
de ligestaaende Sider i lige Forhold til hinanden; de ligestaaende Sider ere de,
som staae overfor ligestore Vinkler, derfor er:
AB:DE = A C: D F = B C : E F.