Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
14 at Vinklerne paa begge Sider ere lige, siges disse Linier at være perpendiculaire paa hinanden, og Vinklerne A CD, BCD kaldes rette Vinkler. Da nu Halv- cirklen ADB er = 180° (= 3f°), saa maa enhver ret Vinkel udmaales af en Bue, som er 90° stor, eller liig Fjerdeparten af en Cirkels Omkreds. 59. En Vinke], der udmaales ved en Bue, som er mindre end 90°, og som altsaa er mindre end en ret Vinkel, som CAE (Fig. 14), kaldes en skarp Vinkel. 60. En Vinkel, som er större end en ret Vinkel, kaldes en stump Vinkel, som F D E (Fig. 15). 61. Skarpe og stumpe Vinkler kaldes skjæve Vinkler. 62. Complements af en Bue eller Vinkel er Forkjellen mellem disse og 90°. 63. Supplementet af en Bue eller Vinkel er Forskjellen mellem disse og 180°. 64. En plan Triangel er en Figur, som er indesluttet af 3 rette Linier, hvilke kaldes dens Sider, og den indeholder 3 Vinkler. Der gives forskjellige Slags triangler, baade med Hensyn paa Siderne og Vinklerne. 65. En ligesidet Triangel kaldes en saadan, hvis Sider ere ligestore, som ABC (Fig. 16). 66. En ligebenet Triangel har to Sider, som ere hinanden lige, som DEF (Fig. 17). 67. I en uligesidet Triangel ere alle Siderne af forskjellig Störreise, som GH1 (Fig. 18). 68. En Triangel, hvori een af Vinklerne er ret, kaldes en retvinklet Triangel, som KLM (Fig. 19); en saadan Triangel kan tillige være ligebenet, thi KL og KM kunne være lige; den kan ogsaa væk uligesidet, men ikke ligesidet. De to Sider, som indeslutte den rette Vinkel, kaldes Rethuksider, og den 3die Side, som staaer overfor den rette Vinkel, kaldes Hypothenusen. 69. En Iriangel, hvori den ene Vinkel er stump, kaldes stumpvinklet, som NOP (Fig. 20); en saadan kan ogsaa baade være ligebenet og uligesidet, men ikke ligesidet. * 0. En Triangel, hvori alle Vinklerne ere skarpe, kaldes skarpvinklet, som ABC (Fig. 16)• en saadan kan baade være ligebenet, ligesidet og uligesidet. * 1. Skarpvinklede og stumpvinklede Triangler kaldes skjævvinklede Triangler. V 2. Summen af alle Vinklerne i en Triangel er liig 180° 5 altsaa er i en retvinklet Iriangel den ene skjæve Vinkel Complement til den anden. * 3. lo Triangler ere ligedannede, naar alle deres Vinkler ere ligej saaledes, naar i Trianglerne ABC, DEF (Fig. 21) Z A = Z D, Z B. = Z K, og C. = zC F., ere disse Triangler ligedannede. I ligedannede Triangler ere de ligestaaende Sider i lige Forhold til hinanden; de ligestaaende Sider ere de, som staae overfor ligestore Vinkler, derfor er: AB:DE = A C: D F = B C : E F.