Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

274 297. Et Tidsrum af 19 saadanne julianske Aar er: = 19 X 365{....................................... 6939 Dage 18 T. og 235 Maaneskin = 235 X 29 Dage 12 T, 44' 3" = 6939 — 16 T. 32' Forskjellen .... IT. 28'; heraf sees, at Maanen fuldender 235 Gange sin Bane om Jorden, medens denne fuldender 19 Gange sin Bane om Solen, og at altsaa, ifald denne Tidsregning var rigtig, vilde Ny-Maane, Fuld-Maane og Qvarteerskifterne hvert 19de Aar ind- falde paa samme Dag, og omtrent paa samme Time; dette mærkelige Tidsrum kaldte man en Maane-Cycle eller Maane - Cirkel, og regnede en saadan at be- gynde, naar det var Ny-Maane den lste Marts. Aaret för Christi Födsel begyndte en saadan Maane-Cycle; naar man altsaa lægger 1 til Aarstallet efter vor Tidsregning og dividerer det Udkomne med 19, vil Qvotienten angive, hvormange Maane-Cycler der ere forløbne siden Christi Födsel, og det Tal, der bliver til Rest ved Divisionen, angiver, hvormange Aar det er siden, at den lobende Maane-Cycle begyndte; dette Talkaldes Gyldentallet. De Aar, som ved Divisionen ingen Rest give, have til Gyldental 19 eller O, det er: Maane-Cyclen begynder med dem; saadanne ere: 1804, 1823, 1842 etc.; naar et saadant Aarstal drages fra et andet, erholdes strax Gyldentallet for dette givne Aar. 398. Ved senere og bedre Observationer har man fundet, at Jordens Om- lobstid ikke er (som angivet §. 297) 365J Dag, men 365 Dage 5 Timer 48' 48", hvilket er 11' 12" mindre end det julianske Aar; denne Feil i Antagelsen af Aarets Længde vil efter 130 julianske Aars Forlob blive til en heel Dag, og efter 400 Aar til omtrent 3 Dage 2 Timer; en saadan Feil i Tidsregningen maatte naturligviis omsider foranledige betydelig Forvirring i Almanakken. Ved det Kirkemode, som fandt Sted i Nicæa Aaret 325 efter Christi Föd- sel, blev det bestemt, at Paaskefesten skulde helligholdes den forste Sondag efter Foraars-Jevndögns-Fuldmaane, og indtraf denne fuld Maane paa en Sondag, skulde den næste Sondag være Paaskedag. Paa den Tid indtraf Foraars-Jevndögn den 21de Marts; men i Aaret 1580 indtraf Foraars-Jevndögn, formedelst den urigtige Tidsregning, den llte Marts, eller 10 Dage tidligere; den da regjerende Pave Gregor den 13dez som vilde forebygge, at Paaskefesten blev höitideligholdt paa altfor forskjellige Aarstider, og bringe en bedre Orden i Tidsregningen, befalede derfor, at i Aaret 1582 skulde der bortkastes 10 Dage af Almanakken, og den 5le October skulde des- aarsag kaldes den 15de. Ved denne Rettelte indfaldt Foraars-Jevndögn igjen den 21de Marts, og da man den Dag kjendte den ovennævnte Feil i Tidsregningen af omtrent 3 Dage 2 Timer i 400 julianske Aar, blev det bestemt, at det forste Aar i 3 Aarhundreder efter hverandre, som efter den julianske Tidsregning vare Skudaar, skulde regnes som almindelige Aar, bestaaende af 365 Dage, saaledcs