Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
275 bleve Aarene 1700 og 1800 almindelige Aar, 1900 skal ligeledes være et al- mindeligt Aar, men Aaret 2000 bliver et Skud-Aar. Ved at fortfare paa denne Maade vil den Feil, som begaaes i Tidsregningen, först lobe op til en heel Dag efter omtrent 5000 Aars Forlob. Saaledes fremkom den gregorianske Tidsregning eller ny Stiil, der nu bru- ges af næsten alle christeiige Nationer; Forskjellen mellem denne og den julianske Tidsregning eller Gammel Stiil, der fra 1582 var 10 Dage, blev i Aaret 1600 ligeledes 10 Dage, men i Aaret 1700 indtil 1800 blev den II Dage, fra Aar 1800 til Aar 1900 er den 12 Dage, fra 1900 til 2000 bliver den 13 Dage, fra 2000 til 2100 ligeledes 13 Dage og saaledes fremdeles een Dag större for hver Skuddag, der bortkastes i den gregorianske Tidsregning. 299. Ved Hjelp af Ovenanførte kan man beregne, hvad Tid det bliver Ny- og Fuld-Maane, samt Qvarteerskifterne; men det sees letteligen, at det erholdte Resultat er langt fra at være paalideligt, og at det kun i den höieste Mangel af bedre Midler bor bruges, endog i de Tilfælde, hvortil det er betænkt. Ved Exemplerne maa bemærkes, at Aaret regnes at begynde ved Marts Maaned, og at altsaa Januar og Februar Maaned maae ansees som de sidste i forgaaende Aar. Veed man. naar det bliver Ny- og Fuld-Maane, kan man ogsaa finde Maa- nens Alder en bestemt Dag, hvorved Tidsforskjellen og Höivande kan findes. Regel for at finde, naar det bliver Ny- og Fuld-Maane. B. Sög Gyldentallet (§. 289). C. Multipliceer Gyldentallet med 11, som omtrent er Maanens aarlige Epact (§. 287), saa erholdes Maanens Epact efter gammel Stiil det givne Aar; dersom Productet er större end et Maaneskin, hvilket i denne Regning er an- taget at være liig 30 Dage, maa den divideres med 30, og den tilbageblivende Rest er da Epact efter gammel Stiil. D. Fra Gammel-Stiils Epact drages Forskjellen mellem gammel og ny Stiil (§. 297), saa erholdes Ny-Stiils-Epact. E. Maanens aarlige Epact (11 Dage) tænkes, for det lobende Aar, for- deelt paa Maanederne, saaledes at Marts, som den förste, faaer 1, April 1, Mai 1, o. s. fr., indtil de tvende sidste, Januar og Februar, hvilke begge til- sammen ikkun have 1. Vil man nu benytte Epacten for en vis Maaned, tages Summen af Epacterne for de forlöbne Maaneder tilligemed Epacten for den lo- bende Maaned; saaledes er Epacten: 18*