Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

282 Störreise, som er qvadreret, kaldes da Roden, eller med Hensyn paa Qvadrat- tallet, Qvadratroden. Dersom Mulliplicationen ikkun skal tilkjendegives, uden at udfores, betjene!' man sig enten af dette Tegn X eller blot af en Prik, som sættes mellem begge Factorerne; naar Factorerne indeholde flere Led, sættes de i Parenthes; saaledes naar man vil tilkjendegive, at 2 a b + d2 — c skal multipliceres med a2 — d f, skrives dette: (2 a b + d2 — c) (a2 — d + f), og mellem Parenthe- serne sætter man enten et af de för omtalte Tegn eller slet intet. 6. Division. Dersom alle Bogstaverne i Divisor tillige findes som Factorer i Dividendus, skeer Divisionen ved blot at skrive i Qvotienten de Bogstaver, som ’kke ere fælleds med Divisor. Dersom f. Ex. man har a b d at dividere med a b, bliver Qvotienten = d. Har man Sin. a . Cos. b at dividere med Sin. a, bliver Qvotienten = Cos. b. Heraf folger ogsaa, at naar a a eller a2 skal divideres med a, bliver Qvo- tienten =» a; har man Sin,2 a eller Sin. a . Sin, a at dividere med Sin. a. bliver Qvotienten — Sin. a. Dersom Divisor og Dividendus ikke have fælleds Factorer, kan man kun tilkjendegive Divisionen ved at udtrykke den i Brökform, saaledes: om bd skal divideres med c, kan dette kun tilkjendegives, og man skriver LÉ; ligeledes naar b + c skal divideres med d, skrives: —C; og c d Sin. a . Sin. b divideret med Cos. a . Cos. b skrives: a * Cos. a . Cos. b . Det folger ligefrem af Mulliplicationen: at Qvadratroden af_____________a2 — a — ... Sin.2 a — Sin, a — Sin.2 a . Cos.2 b — Sin. a . Cos. b. For at tilkjendegive Qvadratroden af en algebraisk Störreise, sættes dette Tegn: \/ foran Störreisen, saaledes at Linien for oven rækker over alle Leddene. Saaledes tilkjendegives Qvadratroden af b2 = \/b2 — — — b 4~ c — \/b + c- 7. Ligninger (Æquationer). To ligestore Störrelser, der ere adskilte ved Tegnet: — (hvilket tilkende- giver deres Ligestorhed) danne en Ligning eller Æquation f. Ex. 12 —• 4 og 10 — 2 satte i denne Form: 12 — 4 — 10 — 2 danne en Ligning. Störreisen 12 — 4, som staaer paa venstre Side, kaldes: Ligningens forste Deel. — 10 — 2 — höire Side: Ligningens anden Deel. Anvendelsen og Oplosningen af enhver hvilkensomhelst Ligning er, hvad det angaaer, som her afhandles, alene at udtrykke Værdien af en af de Stör-