Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

310 reiser slet ingen Indflydelse paa Resultatet. Man kan derfor istedetfor den brugte Formel: Rad. : Cot. Z A = B C : A G (Fig. 89) eller: Tang. Z A : Rad. — B C : A C bruge Z. A i Bue : Rad. i Bue = B G : A C. Ved at anvende det Forhold imellem Diameter og Omkreds 113 : 355 findes: Radius = 57. 3, eller = 57° 17' 45" thi: 355 : 113 ~ 360 : 114 . 6 nærmest = Diameter, og 57 . 3 = Rad., hvilken Störreise bruges i Formlen. ST. Text 72. — Fra D og E (Fig. 91) som Centrer beskriv to Cirkler gjennem A og B, B og C, drag Linien DH til Midten af AB, E I til Midten af BC, saa ville disse Linier være perpendiculaire paa hinanden, og ADH = maalte Vinkel mellem A og B = /. A 1) b Drages endvidere Linierne AG og CG, saa er: Z A G B — Z A D H og Z C G B = Z B E1 (fordi Vinklen i Omkredsen er halv saa stor, som den centrale Vinkel, der spænder samme Bue); da disse Vinkler saaledes ere lige med de maalte Vink- ler mellem Stederne, maa Punkt G angive det Sted, hvorfra disse Vinkler ere tagne. Men naar to Cirkler skjære hinanden, og man drager en Linie mellem deres Centrer D og E, saa er denne perpendiculair paa Midten af Cirklernes fælleds Chorde BG, følgelig er B G perpendiculair paa DE og dobbelt saa stor, som BF. • Naar den maalte Vinkel er stump, maa dens Complement sættes fra Linien mellem Stederne til den modsatte Side af den, paa hvilken Skibet befinder sig; thi naar Z. AGB er stump (Fig. 92), rnaa den, som Vinkel i Omkredsen, spænde en Bue, större end 180°, det er: større end en Halvcirkel; heraf fol- ger: at Buen BKA er större end 180°, og altsaa: at Chorden til denne Bue falder mellem Centrum D og Punktet G. 58. Text astr. Deel 107. Naar, i lig. 128, C forestiller Jordens Centrum, og C D drages til Rorings- punktet, saa er i Trianglen CDA bekjendt CD = Jordens Radius, CA = Jor- dens Radius + Öiets Höide, og /_ CD A = 90°; herved kan man finde Z ACD = Kimmingsdalingen, thi: