Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
svarer til 3Jie Led, tages Distancen mellem dette Punkt og det Sted, hvortil
Passeren naaer, denne Distance sættes atter ud fra 45°, saa erholdes Störreisen
af 4de Led.
Saaledes vil, i dette Exempel, Distancen mellem 132 og 38 naae fra 45° til
16° 4' omtrent, og Afstanden mellem dette Punkt og 63° 40', sat ud fra 45°, vi!
give 30° 10, nærmest for 4de Led.
Naar Siderne derimod vare 18 og 114, saa er A B -j- A C = 132 AB
A C = 96. Aabningen mellem disse naaer fra Tang. 45° til Tang. 53° 55'
uden at gaae forbi 3die Led, derfor er den fundne Störreise det 4lle Led.
Siderne findes som i 3die Exempel, naar Vinklerne B og C ere fundne.
O. Naar alle tre Sider ere givne.
Exempel. I Trianglen ABC (Fig. 55) er AB 157, AC 88, BC 110.
Formlen for at finde Stykkerne AD og BD er:
AB:AC + BC = AC - B C : A D — DB.
157 : 198 = 22 :
Distancen mellem 157 og 198, tagen paa Logarihrn. Numerus-Skalen og sat
fra 22 til Höire, giver 27,7 for A D — D B, hvorved A D og BD kan findes
(§. Ill Forb.); derved kan igjen findes Z A i A ADC (efter M. 2det Exem-
pel), hvornæst i /\ AB C kan findes ZZ B og C (efter N. Isle og 2dct Exempel).
Dette Exempel kan opløses paa en anden, men ikke simplere Maade.
P. Sphæriske Trianglers Oplosning.
I sphæriske Triangler, hvori baade Sider og Vinkler ere givne, tages Aab-
ningen mellem lste og ^el Ledj dette sættes paa 3<ilc Led, saa erholdes 4de Led.
Ere Sider eller Vinkler större end 90°, tages deres Supplementer (til 180°).
Har man 2de Sider og den mellemliggende Vinkel, maa först söges M. og N.
(§. 35 Anh.). (Ved at tage Textens Exempler). For Amplitude-Reglen er
Formlen:
Cos. Breden : Sin. Deel. — Sin. 90° : Sin. Amplitude.
lsle Exempel. (§. 205 Amplit.) Breden 50° 29' Deel. 16° 27*'.
Distancen fra Log. Cos. Brøden, det er: fra 39° 31/ til Log. Sin. Deel.
16°27|/, sættes paa Log. Sin. 90°, saa erholdes:
Amplituden = 26° 26'.
Regningen giver 26° 26'.
Saaledes fortfares med alle lignende Exempler.
2det Exempel. At finde, naar Solen staaer op og gaaer ned. Breden 55°
41' Deel. 7° 18|'. Formlen er:
Cotang. Bred. : Tang. Deel. = Sin. 90° : Sin. O Afstand, fra 6 Tim. Cirkl.
Distancen fra Log. Cotang. Breden, det er: fra 34° ]9Z til Log. Tang. Deel.
(7° 18^'), sat paa Log. Sinus 90°, giver paa Log. Sinus-Skalen 10° 50', ligesom
ved Regningen (§. 211).