Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

389 til Raaiiget, hvert Bildet Raabjiaud los og fast om Seilet, derpaa dc andre, som Folkene beholde og folge med Seilet ind til Bugen. Beslaaeseisingerne og Nok- bændsler los, fire Seilet ned. Underslaae. Seilet slanges paa Dækket; Skjödbarmene til Bugen. Stikke paa, Jolle i Reeblöiert fanget til Noklöiert, Gaardingerne fangne til Raaiiget paa deres Plads. Duge op og beslaae med Raabaandene. Heise i Joller, Giv- touge og Gaardinger. Et Par Siag af Nokbændslerne, iövrigt som Mærsseilet. Uglefangning i haardt Veir, eller at faae Bakseil er meget farligt for Rebningen, som da slottes alene af Stagene mod Vindens Kraft og do sværo Duvninger; dette maa afhjelpes ved hurtig Ombrasning af Forseilene, og om muligt, naar Skibet falder, at holde Agterseilene levende, indtil Skibet faaer Fart paany. Naar en Raa knækker. Bjerge Seilet, forstötte begge Stykker, Seilet fra og begge Stykker tildæks med Forsigtighed* Naar en Slang gaaer overbord. Tillader Veiret at bjerge den, sættes Strop om loppen og Sidetaklet paa. Dernæst losse eller kappe Talliereeb og bringe Stang og Raa ind paa Dækket. Kan det ikke bjerges, kappes först Læ- siden Luv -1 aliiereeb, Staget og al lakkelage, som forhindrer Stangen at komme fra Skibet, altid forst i Læ. btumpen nedtages med en Jagetrosse gjennem Lammefjerdingen. Naar en Mast gaaer overbord. Holde af, for at faae Masten til at drive agterud, kappe Staget, Læ-Vant, og siden til Luvart. Bougsprydet. Holde af, kappe Fokke- og Vaterstage - Læ-Slingrebarduner in. rn., dernæst det luv Gods. Bringe Fokke-Sidetakler forud i Stropper om Kranbjelker eller gjennem Klydsene. Siden forstötte For-Reisningen bedre. Nöd-Roer. En Varestang afskjteres, saa at Længden fra Slutgattet, hvori Roerpinden skal anbringes, til Enden, er lidet kortere end Afstanden mellem Dækket og Kjolens Underkant; dersom der ingen Ringe ere om Rodenden, lægges en Ankerstok-Ring om den oven og neden for Slutgattet. Stænge- Æselhoved paasmöges, efterat Fiirkanten er udskaaren agter efter, og hele Hullet udrenses, saa at det kan gribe om Agterstævnen; de forreste Hjerner afrundes. Pladsen for dette bestemmes ved Roennahlen saaledes, at naar Slutgattet viser vel over underste Dæk (efterat Nödroret er anbragt), Æselhovedet da kan gribe Stævnen mellem understø og næstundérste Lykke. Stangen gives