Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
Dannelse og Brede efter Roret ved at paaspigre Rundholtstumper, eller andet
lignende til den agterste Side, hvilke overklædes med Plankestumper af Luger,
om intet Andet haves; nederst paa Roret indfuges nogle Ballastjern, for at
bringe det til at synke. Om Rodenden af Stangen lægges en Kjætting eller
Strop, hvori Apparatet kan hænge ved en Tærs paa Dækket over Roer-Fisken.
1 Æselørerne fastgjöres et Kabbeltoug paa hver Side, hvilke muses paa hver 2
Favne for Slid. Apparatet bringes overbord, dets Kop op igjennem Roer-Fisken
og hænges ved Stroppen i Dækket over denne. Kabbeltougene, som ere viste
forud gjennem Klydsene, anhales, saa at Æselhovedet griber Agterstævnen, og
Pinden sættes i Slutgattet.
Stoppe en Læk af Betydenhed. Et Læseil udbredes paa Dækket, og over
dette spredes Værk, Gjödning af Kreature, og deslige, hvilket stikkes fast til
Seilet med Seilgarn; en Jagetrosse kappes i saadanne Længder, at de kunne
række fra den ene Side under Skibets Buod til ind paa Dækket paa den anden
Side, og fuldkommen over Seilet, til hvilket de befæstes paa Undersiden i en
Afstand af 3 til 4 Fod fra hinanden.
Seilet bringes overbord, med Værket mod Skibets Side, og ved at hale i
Jagetrosse-Tampene paa den modsatte Side bringes det ned over Lækken, hvor
det befæstes ved at stivhale alle Tampene. Værket vil da suges ind i Lækken,
og i det mindste tildeels stoppe den.
1 Storm ligger man bi for klos rebet Store-Mærsseil og Storm-Stagseilene,
eller for et rebet Storseil, eller for rebet Fok og Mesan, elier for Storm-Stag-
seilene alene, eller for rebet Mesan. Har Skibet nogen Fart, kan det styre,
og maa da holdes saameget muligt til at stævne Soerne, har det ingen eller
meget ubetydelig Fart, fores Roret heelt i Læ.
Kunne ingen Seil fores, er Bilægning som oftest umulig, men Omstæn-
dighederne kunne node til at forsøge at ligge for Takkel og Toug alene, med
Roret heelt i Læ.
Lændsning i Storm kan skee for Fokken og Store-Mærssei] paa Rand, dette
sidste bör aldrig bjerges, uden det umuligen kan staae; thi det stoller Skibet
°g giver Fart. EHer for Fokken alene eller for Takkel og Toug. Man maa
sorge for at have saamegen Fart, at man undgaaer Soerne, og nöie passe
Styringen, da Skibet er meget tilböieligt til Giring, og Compasset gjerne
vandrer meget i svære Overhalinger. Vandcompasser, endog uden Vand, vandre
mindre villigen og kunne bruges med Fordeel.
Prangning fra Kyster og Grunde fordrer, at alt muligt foretages ti! at
slotte Reisningen, at de bedste Roergjængere sættes til Roret, og at enhver
Manoeuvre skeer med muligste Hurtighed, Nöiagtighed og Orden.