Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

391 Naar man skal vende i Storm, og Skibet ikke vil falde af for de Seil, som kunne tilsættes, eller naar intet kan föres, maa man nedfire Gaffel, eller kappe Krydstangen, eller endog Mesanmasten; man har været nödt til at kappe Stormasten. Til Ankers maa Touget klædes med Maatter eller Sarvinger for Klyds og Skjæg; skamfile de over, maa friskes, det er: man udstikker lidt Toug, at der kan komme frisk Sarving paa disse Steder. Tougstikning i haardt Veir maa skee med Forsigtighed. Foruden de paa- lagte Stoppere lægges andre paa agter efter, saa at noget Toug kan udstikkes, för de stride imod. Faste Stoppere og Svakkenhalse sættes paa i Agterhaanden. Svensk Stopper ved Beddingen; denne lægges med Bugten om Touget ovenpaa Beddingen og lige ved Pudens Agterkant, begge Tampe tages under Beddingen, slanges om Touget for efter og stoppes; man aabner de Stoppere, som stride imod Udstikningen, saaledes at Touget kan slire smaat igjennem; naar det ligger haardt i den svenske Stopper, opgaaes lidt paa de forreste Parter, og Bugten forfares lidt, hvorved Touget vil slire om Beddingen; saaledes ved- blives, til de Stoppere, som ere lagte agter efter, stride imod, da aftages de aabn^de Stoppere, forfares agter efter, og man begynder Stikningen paany. Tager Touget sur, maae alle Stopperne sandses. Har man to Ankere ude, og Skibet ligger i begge, men driver, maa stikkes paa begge, saa at de beständigen bære sammen. Ligger man kun for det ene, maa stikkes paa dette, og tallies eller hives ind paa det andet, til det bliver stivt. Det ene Toug maa aldrig ligge i Bugt i Grunden; thi da kan det blive uklart. 1 snævre eller uklare Farvande bor altid haves et Anker klart til at falde, Fartöi klart til at buxere, Loddet i Gang. Gode Folk til Roers og Alt klart til at foretage de fornödne Manoeuvrer. (Efter TVor/e). Kanalen söges Vester fra, ei nordligere end paa 49° 25' Brede, for ikke at drages ind Norden om Scilly med Strömmen, som löber 9 Timer Nord hen og kun 3 Syd hen, og som spores over 15 Miil tilsöes. Nord for Scilly haves: mellem 45 og 50 Favne blöd Bund. Midtvaters haves: hvid Sand, smaa gule Steen med sorte Prikker og Skjæl. Paa franske Kyst haves: dybt Vande med store Steen og röd Sand. Paa engelske Kyst haves: Mudder og blöd Bund. Under Krydsning kan man: ved Scilly staae ind, til man har 65 Favne Vand, og ud til 69 Favne — Lizard — — 45 — — 58 —