Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

32 Bugt eller Fjord er en Deel af et Hav eller en Sö, hvilken skyder sig ind i Landet, som: Mexicanske Bugt, Trondhjems Fjord, Finske Bugt, Liimfjorden. Stræde eller Sund er den seilbare Aabning mellem Lande, hvorved to Have eller Soer, eller et Hav og en Sö forenes, som: Strædet ved Gibraltar, Öresund. Indso er enhver med Land rundtomgiven Sostrækning, som ikke ved Stræde eller Sund staaer i nogen umiddelbar Forbindelse med noget Hav eller nogen So, som: Ladoga, Miosen, Vennern. Endvidere tænkes Jorden deelt i Zoner eller Strog, med Hensyn paa den forskjellige Varme-Grad, Luften har i disse Egne, og paa Solens Stilling mod Jorden; der gives saaledes et varmt, to kolde og to tempererede Zoner, hvis Plads er angiven § 11. Bestemmelser for Steders Plads, 6. Paa Jordens Overflade har man tænkt sig Cirkler dragne, hvilke tjene til at bestemme Steders Beliggenhed. Erfaring har viist, at Jorden dreier sig om to Punkter paa dens Overflade, hvilke ere hinanden diametral modsatte og kaldes Poler; den af disse, som er nærmest Europa, kaldes Nordpolen, den anden Sydpolen, og Diameteren imellem dem kaldes Jordens Axe. I Fig. 64, som forestiller Jorden, vil P og p fore- stille Jordens Poler, og Linien P p Axen. T. Imellem disse af Naturen selv bestemte Punkter har man tænkt sig halve Storcirkler dragne, hvilke kaldes: Længde-Cirkler, eller af Nogle, skjondt urigtigen, Meridianer. I Fig. 64 forestille PAp, PBp, PCp saadanne Længde-Cirkler. S. Retvinklet paa disse Længde-Cirklers Midte, det er: 90° fra Polerne, har man tænkt sig en Storcirkel dragen rundt om Jorden; denne kaldes Æqvator, , og forestilles i Fig. 64 ved EQ; den deler Jordkuglen i den nordlige Halvkugle, hvis Midte Nordpolen er, og den sydlige Halvkugle, i hvis Midte Sydpolen befindes. 9. En af Længde-Cirklerne har Navn af forste Meridian. I Almindelighed bliver den Længde-Cirkel, som gaaer igjennem Landets fornemste Observatorium, kaldet saaledes. De Danske regne deres forste Meridian igjennem Observatoriet i Kjöbenhavn; forhen blev den Længde-Cirkel, som gaaer igjennem Bjerget Pie paa den canariske Ö Teneriffa, kaldet saaledes. De Engelske antage deres forste Meridian at gaae igjennem Observatoriet i Greenwich; de Franske igjen- nem Paris o. s. fr. ' 10. Brede-Paralleler ere smaa Cirkler, som man har tænkt sig dragne parallele med Æqvator, fölgelig alle perpendiculaire paa Længde-Cirklerne; de forestilles 1 Fig 64 ved NO, YZ, ab. R S,, V X etc. 11. Vendekredsene RS og Y Z (Fig. 64), som ere omtrent 23£° fra Æqvator, og