Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

33 12. Polar-Cirklerne TU og VX, som ere omtrent 23<(° fra Polerne, ere smaa Cirkler, parallele med Æqvator; disse, saavelsom 13. Ecliptica, der forestries ved Storcirklen RZ, ere vel dragne paa de Afbildninger af Jorden, som man kalder Glober, men tjene ikke directe til at bestemme Steders Beliggenhed, og henhöre snarere under den astronomiske Afdeling, hvor der vil findes Forklaring over dem. De Strækninger omkring Polerne, som begrændses af Polar-Cirklerne, kaldes de kolde Zoner; i disse vil Solen til visse Tider af Aaret aldeles ikke være synlig; til andre Tider vil den sees hele Dögnet (Dag og Nat). Den Strækning, som indbefattes mellem begge Vendekredsene, kaldes den varme Zone. De tempererede Zoner indbefattes mellem Polar-Cirklerne og Vendekredsene. 14. Compasstreger ere Spiraler (§. 77 Forber.), eller krumme Linier, som overalt gjöre ligestore Vinkler med de Længde-Cirkler, de müde. Det er klart, at Compasstregerne ikke kunne være rette Linier, naar de skulle opfylde denne Betingelse; thi dersom A og B (Fig. 70) ere to Punkter, uendelig nær hinanden, men under forskjellige Længde-Cirkler, AB og B R de Linier, som for hvert Sted især angive een og samme Compasstreg, saa er Vinkel B A P — Vinkel RBP; og da Længde-Cirklernes Buer AP.og BP ikke ere parallele, men nærme sig hinanden, indtil de modes i P, saa er det klart, at PBQ, som dannes af AB forlænget, vil blive större end PAQ, og fölgelig större end PBR; men B R betegner samme Compasstreg som A B, eller rettere, er denne Compasstreg forlænget; følgelig kan en saadan ikke være nogen ret Linie. Man har tænkt sig 32 saadanne Compasstreger. Naar en Observator i Europa vender sig mod Solen om Middagen, kaldes det Punkt, han har lige for sig, Syd, det modsatte Punkt lige bag ved ham er Nord. Han har da Osten paa sin venstre, og Vesten paa sin höire Side; imel- lem hver af disse 4 Hovedpunkter har man tænkt sig 7 andre, af hvilke hvert har sit særskilte til- Hovedpunkterne svarende Navn, og saaledes fremstaae 32 Navne til de 32 Compasstreger. Længde-Cirklerne angive Linien gjennem Nord og Syd, Brede-Parallelerne Directionen Ost og Vest; disse ere de eneste Compasstreger, som blive Cirkelbuer, og hvorigjennem man kan lægge Planer. Naar en Observator befinder sig under aaben Himmel, især paa Havet, naar Landet er ude af Sigte, vil Himmel og Hav sætte en Grændse for hans Syns- kreds, og danne en Cirkel rundt om ham: er hans Öie i Jordens Overflade, vil denne Cirkel være, hvad man kalder 'Horizonten, hvis Omkreds tænkes deelt i 3*2 lige Dele, svarende til de 32 Compasstreger. 15. Mid er en bestemt Deel af en af Jordens Storcirkel-Grader; saaledes er en geographisk Miil af en saadan Grad og svarer til Störreisen af en Dansk eller Hollandsk Sömiil* de Engelske og Franske regne derimod 20 Sömile paa -en Grad. Lærebog i SlyrniaiirlsliiiustCH. 1 D 3