Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

34 16. Ved at undersöge, hvorledes et Sied er beliggende, med Hensyn paa de her omtalte forskjellige Cirkler, kan dets Plads paa Jorden bestemmes. Det Antal Grader af en Længde-Cirkel, hvilke indbefattes mellem Æqvator og et Sted, er en bestemt Angivelse for dets Beliggenhed med Hensyn til denne Stor-Cirkel; man kalder dette Antal Grader: Breden, og da Længde-Cirklerne ere perpendiculaire paa Æqvator (§. 8), saa forstaaes ved Brede den perpendiculaire Afstand fra denne Storcirkel, hvilken angives i Grader. Saaledes er (Fig. 64) Stykket HG Breden for Stedet H; I B er Breden for Stedet I; CM er Breden for Stedet C, o. s. v. Alle de Steder, H F N etc., som ligge paa samme Brede- Parallel, have ligestor Brede. Naar et Sted ligger mellem Æqvator og Nord- polen, siges dets Brede at være Nord; derimod siges Breden at være Syd, naar det ligger imellem Æqvator og Sydpolen. IT. Det Antal Grader af Æqvator, som indbefattes mellem förste Meridian og en Længde-Cirkel gjennem et Sted, angiver en nöiagtig Bestemmelse for dets Plads med Hensyn til förste Meridian, og kaldes: Længden. Dersom (Fig. 64) P A p antages at være förste Meridian, saa er A G Læng- den for Stedet H, A B Længden for Stedet I, A E Længden for Stedet N, o. s. v. Det sees heraf, at alle de Steder G, D, K, H etc., som ligge paa samme Længde-Cirkel, have ligestor Længde. Længden tælles, saavel Vester som Öster efter, 180° til hver Side af förste Meridian, og det maa derfor angives, om den er östlig eller vestlig. Forhen talte de Danske, Hollænderne og Flere Længden alene Öster efter til 360°, men dette er nu næsten ganske gaaet af Brug. Til beqvemmere Sammenligning mellem Steders Beliggenhed vilde det være gavnligt, om alle Nationer kunde blive enige om at antage een og samme Længde-Cirkel til förste Meridian, og derved een Maade at tælle Længden paa. 18. Steders Beliggenhed imod hverandre indbyrdes bestemmes ved Foran- drede-Brede og Forandrede-Længde, eller ved Forandrede-Brede og Afvigning, eller ved Cours og Distance. Forandrede-Brede mellem to Steder er det Antal Grader af en Længde- Cirkel, som indbefattes mellem begge Steders Brede-Paralleler, eller, hvilket er det samme: Forskjellen mellem to Steders Brede; saaledes er (Fig. 61) DH = F 1 Forandrede-Brede mellem D og H, eller mellem D og F; C 0 er Forandrede- Brede mellem G og D eller C og I, o. s. fr. jlfj, Forandrede-Længde mellem to Steder er det Antal Grader af Æqvator, som indbefattes mellem deres Længde-Cirkler, eller, hvilket er det samme. For- skjellen mellem to Steders Længde; hvorved dog maa iagttages, om Længderne for begge ere talte samme Vei; thi ere de regnede modsatte Veie, maa deres Længde adderes, for at erholde Længde-Forskjellen; er denne större end 180°, drages den fra 360° for at erholde den korteste Vei. Saaledes er (Fig. 64) G B Forandrede-Længde mellem Stederne G og B, D og 1, D og F, o. s. fr.