Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

35 20. Middel-Parallelen kaldes den Brede-Parallel, som ligger midt imellem to Steders Brede-Paralleler. Afrigningen er Afstanden mellem to Steders Længde-Cirkler, tagen paa deres Middelparallel; denne Afstand angives altid i Mile. Saaledes, naar cd (Fig. 64) er Middelparallelen mellem Stederne D og F, vil KL være Afrigningen mellem disse; dersom begge Steder ligge paa samme Brede-Parallel, som II og F, saa er Buen H F Afrigningen mellem dem. 21. Cours er den Vinkel, som Compasstregen gjör med Nord- og Syd-Linien. Distance er det Stykke af en Compasstreg, som indbefattes mellem to Steder. 22. Forklaringen af ovenanførte §§. fra § 6, vil blive meget lettet, hvis man har en Jord-Globe ved Haanden, hvorpaa de forskjellige Cirkler, Punkter m. m. kunne vises; thi da- Globen er en saa lignende Afbildning af Jorden, som Menneskehænder formaae at frembringe, vil den give det tydeligste Begreb om alt det Foranförte. Glober skulle nærmere blive omtalte i det Folgende. 53. Jordens Störreise. Dersom Jorden var en fuldkommen Kugle, maatte man kunne bestemme dens absolute Störreise, ifald man var istand lil at skaffe sig Længden blot af een Grad, eller endog en mindre Deel af en Storcirkel. Dette har givet Anledning til forskjellige Opmaalinger paa Jorden, foretagne til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder; men de erholdte Resultater stemme ikke overeens. Man fandt Længde-Cirklernes Grader (hvis Grændser bestemtes ved astronomiske Observationer) at være ved Polerne længere, end de vare ved Æqvator; heraf sees, at Jorden er mindre ophöiet ved Polerne end under Æqvator, thi jo större Graden er, jo större maa dens Radius være. Dersom (Fig. 65) A B er en Grad ved Æqvator, D P en Grad ved Polerne, og denne er större end hiin, maa DP have en större Radius DG end Graden AB, hvis Radius er GB; og Buen DP kan siges at være mindre ophöiet end Buen FH, som er en Fortsættelse af Gradebuen A B. Observationer, foretagne med Pendulen, give det samme Resultat, som her er anført, nemlig: at Afstanden fra Jordens Centrum til dens Overflade er större ved Æqvator end ved Polerne. Naar et tungt Legeme, f. Ex. en Metal-Skive, ophænges ved en Snor eller et andet Middel i et fast Punkt, hvorom det kan gjöre svingende Bevægelser, har man, hvad man kalder en Pendul. Sættes denne i Bevægelse, vil den gjöre sine Svingninger, næsten uforandrede, i længere eller kortere Tidsrum, eftersom Afstanden fra Befæstelsespunktet til Legemet er længere eller kortere. Man kan følgelig indrette Længden af Pendulen saaledes, at hver Svingning medtager et Secund; men Erfaring har viist, at, for at tilveiebringe dette, maa Længden af Pendulen være större, naar den ophænges paa Steder nær ved Polerne, end naar Forsög foretages paa Steder nær ved Æqvator. Da Tyngden (§.4) er den eneste Kraft, som bevirker Svingningerne, synes 3;: