Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
20. Middel-Parallelen kaldes den Brede-Parallel, som ligger midt imellem to
Steders Brede-Paralleler.
Afrigningen er Afstanden mellem to Steders Længde-Cirkler, tagen paa deres
Middelparallel; denne Afstand angives altid i Mile. Saaledes, naar cd (Fig. 64)
er Middelparallelen mellem Stederne D og F, vil KL være Afrigningen mellem
disse; dersom begge Steder ligge paa samme Brede-Parallel, som II og F, saa
er Buen H F Afrigningen mellem dem.
21. Cours er den Vinkel, som Compasstregen gjör med Nord- og Syd-Linien.
Distance er det Stykke af en Compasstreg, som indbefattes mellem to
Steder.
22. Forklaringen af ovenanførte §§. fra § 6, vil blive meget lettet, hvis
man har en Jord-Globe ved Haanden, hvorpaa de forskjellige Cirkler, Punkter
m. m. kunne vises; thi da- Globen er en saa lignende Afbildning af Jorden, som
Menneskehænder formaae at frembringe, vil den give det tydeligste Begreb om
alt det Foranförte. Glober skulle nærmere blive omtalte i det Folgende.
53. Jordens Störreise. Dersom Jorden var en fuldkommen Kugle, maatte
man kunne bestemme dens absolute Störreise, ifald man var istand lil at skaffe
sig Længden blot af een Grad, eller endog en mindre Deel af en Storcirkel.
Dette har givet Anledning til forskjellige Opmaalinger paa Jorden, foretagne til
forskjellige Tider og paa forskjellige Steder; men de erholdte Resultater stemme
ikke overeens. Man fandt Længde-Cirklernes Grader (hvis Grændser bestemtes
ved astronomiske Observationer) at være ved Polerne længere, end de vare ved
Æqvator; heraf sees, at Jorden er mindre ophöiet ved Polerne end under
Æqvator, thi jo större Graden er, jo större maa dens Radius være. Dersom
(Fig. 65) A B er en Grad ved Æqvator, D P en Grad ved Polerne, og denne
er större end hiin, maa DP have en större Radius DG end Graden AB, hvis
Radius er GB; og Buen DP kan siges at være mindre ophöiet end Buen FH,
som er en Fortsættelse af Gradebuen A B.
Observationer, foretagne med Pendulen, give det samme Resultat, som her
er anført, nemlig: at Afstanden fra Jordens Centrum til dens Overflade er större
ved Æqvator end ved Polerne.
Naar et tungt Legeme, f. Ex. en Metal-Skive, ophænges ved en Snor eller
et andet Middel i et fast Punkt, hvorom det kan gjöre svingende Bevægelser,
har man, hvad man kalder en Pendul. Sættes denne i Bevægelse, vil den gjöre
sine Svingninger, næsten uforandrede, i længere eller kortere Tidsrum, eftersom
Afstanden fra Befæstelsespunktet til Legemet er længere eller kortere. Man kan
følgelig indrette Længden af Pendulen saaledes, at hver Svingning medtager et
Secund; men Erfaring har viist, at, for at tilveiebringe dette, maa Længden af
Pendulen være större, naar den ophænges paa Steder nær ved Polerne, end naar
Forsög foretages paa Steder nær ved Æqvator.
Da Tyngden (§.4) er den eneste Kraft, som bevirker Svingningerne, synes
3;: