Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

36 det klart, at denne Kraft er mindre ved Æqvator end ved Polerne, hvoraf den rimelige Slutning kan uddrages, at Pendulen, anbragt paa Jordens Overflade, maa være længere fra Jordens Centrum i Egnen nær ved Æqvator, end i de Egne, som ligge ved Polerne; folgelig maa dette ogsaa være et uimodsigeligt Beviis for Jordens fladere Dannelse ved Polerne. Uagtet denne Gradernes Ulighed vilde man dog kunne finde Jordens kirke- lige Störreise, ifald begge dens Halvkugler havde eens Dannelse; men dette synes ikke heller at være Tilfældet: thi man har fundet, at paa lige Afstand, Nord og Syd fra Æqvator, ere Graderne af forskjellig Störreise *); det er altsaa kun ved en fortsat Opmaahng af i det Mindste en heel Længde-Cirkel fra Pol til Pol, at man vil være istand til med nogen Nöiagtighed at angive Jordens virkelige Störreise. Iblandt alle de Tilfælde, som forekomme i Styrmandskunsten, er der intet, hvor den yderst nöiagtige Kundskab-.om Jordens Störreise er nødvendig; man kan der lade sig nöie med at antage et Middeltal af de fundne Störrelser for Længden af en Middelgrad af eu Storcirkel, og har saaledes fundet, at denne omtrent er liig 59252,5 danske Favne. Ansættes nu den geographiske Miil til y’j af Graden, bliver en geographisk Miil = 3950,2 danske Favne, eller omtrent 23701 danske eller rhinlandske Fod. Antager man Jorden for at være en fuld- kommen Kugle, vil dens Diameter nærmest blive 1719 geographiske Mile. Men seer man derimod hen til, at Jorden er fladere under Polerne end ved Æqvator, saa give dp foretagne Opmaalinger en Forskjel mellem Længden af Axen (§.6) og Æqvators Diameter; Forholdet mellem disse er, efter de af Opmaalingerne uddragne Resultater, omtrent som 320 : 321; men det kan endnu ikke angives med Noiagtighed. Midler til at bestemme Skibets Fei gjennem Fandet. 24. De Midler, hvoraf Sömanden betjener sig, for, umiddelbart ved og paa Jordens Overflade alene, at bestemme hvor han er, eller hvorledes han skal seile for at komme fra et Sted til et andet, ere Compas, Log og Kaart. Compasset 25. er en kunstig Afbildning af enhver hvilkensomhelst Horizont (§. 14); det bestaaer af en cirkelrund Skive, kaldet Rosen, som enten er af Papiir eller af Maringlas, overtrukket med Papiir og inddeelt i 32 lige Dele, hvilke svare til Horizontens 32 Compasstreger (§. 14). Fig. 66 er en Afbildning af Compas- Rosen med dens 32 Compasstreger, og disses Navne. Den Vinkel, de danne med hinanden, er liig 11° 15', hver af disse er igjen deelt i 4 Dele, hvilke angive Qvartstreger, og hvis Vinkler mod hinanden ere 2° 48' 4«5/z. ') See „Syslerne du monde'" par la Place.