Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
37 Rundt om Rosens Centrum er anbragt en kegledannet Kapsel, i hvis Spids eller Top er indbefattet en Agat M (Fig. 66); midt i Bunden af en Daase, som indeslutter Rosen, er anbragt en opstaaende spids Metal-Pind; paa denne hviler Agaten, altsaa ogsaa Rosen, saaledes som i Fig. 67 er viist, og kan dreies frit i alle Directioner. Paa Undersiden af Compas-Rosen er anbragt, langs eller parallel med Nord- og Sydlinien, een eller flere Staalstænger, som kaldes Naale; disse ere beströgne mod Magnet, det er: der er meddeelt dem magnetisk Kraft, hvorved de erholde den mærkelige Egenskab, at de vise med den ene Ende mod et Punkt i Nærheden af Nordpolen, naar de ophænges saaledes, at de frit kunne bevæge sig om deres Midte; og ved disse holdes Compassets Nord- og Sydlinie i en bestemt Stilling. Paa de danske Compasser anbragte Professor C. Lous 4 tynde Naale, saaledes som det er viist Fig. 68; disse have den Fordeel fremfor een enkelt bredere, at om endog deres Poler (de Punkter, hvori den magnetiske Kraft concentrerer sig), ved en Feil i Bestrygningen, kom til at ligge i Naalens Diagonaler, vikle dette dog ikke foraarsage saamegen Feilviisning, som om det samme blev Til- fældet med en bredere Naal, fordi den Vinkel, som Diagonalen i den brede Naal gjör mod Nord- og Sydlinien, er större end Vinklen, som den smallere Naals Diagonal gjör med denne Linie. Det er ogsaa at formode, at denne fornødne Magnet-Kraft lettere kan bi- bringes de smallere og tyndere Naale, end de tykkere og bredere. Daasen, som indeslutter Compas-Rosen, er dækket med et Glas-Laag og hænger i Ligevægts-Ringe, saaledes som i Fig. 69 er viist; den vil dervéd, uagtet Skibets Bevægelser, bestandig hænge horizontal; rnidt over Bunden, og paa For- og Bagsiden i Compas-Daasen, er dragen en Linie, kaldet Styrings- Stregen', denne angiver den Compasstreg paa Rosen, i hvis Direction man kom- mer frem. Ombord paa Skibet stilles Compasset i en dertil indrettet Kasse, kaldet Nathuus, saaledes at Styre-Stregen enten kommer til at staae i en Linie, dragen gjennem Midten af begge Stevnene (Diametral-Planet), eller ogsaa parallel med denne Linie. Nathuset er indrettet enten til eet eller to Compasser, men man burde aldrig bruge mere end eet deri, fordi to saa nær hinanden staaende Compasser absolut maae virke paa hinanden, og hvorlidet det end er, maae de forandre hinandens Viisning. lil at oplyse Compasset i Mörke har man anbragt Lamper paa forskjellige Maader. Der gives Compasser af meget forskjellige Indretninger; men det oven- anførte Hoved-Princip: Naalens eller Naalenes Placering og Rosens Dannelse, er eens i alle’, de have alle forskjellige Fordele og Mangler, det er derfor meget vanskeligt at anbefale nogen særdeles Slags. Styre-Compas kaldes det, som er bestemt til det daglige Brug under Skibets