Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Rundt om Rosens Centrum er anbragt en kegledannet Kapsel, i hvis Spids
eller Top er indbefattet en Agat M (Fig. 66); midt i Bunden af en Daase, som
indeslutter Rosen, er anbragt en opstaaende spids Metal-Pind; paa denne hviler
Agaten, altsaa ogsaa Rosen, saaledes som i Fig. 67 er viist, og kan dreies frit i
alle Directioner.
Paa Undersiden af Compas-Rosen er anbragt, langs eller parallel med Nord-
og Sydlinien, een eller flere Staalstænger, som kaldes Naale; disse ere beströgne
mod Magnet, det er: der er meddeelt dem magnetisk Kraft, hvorved de erholde den
mærkelige Egenskab, at de vise med den ene Ende mod et Punkt i Nærheden
af Nordpolen, naar de ophænges saaledes, at de frit kunne bevæge sig om deres
Midte; og ved disse holdes Compassets Nord- og Sydlinie i en bestemt Stilling.
Paa de danske Compasser anbragte Professor C. Lous 4 tynde Naale, saaledes
som det er viist Fig. 68; disse have den Fordeel fremfor een enkelt bredere,
at om endog deres Poler (de Punkter, hvori den magnetiske Kraft concentrerer
sig), ved en Feil i Bestrygningen, kom til at ligge i Naalens Diagonaler, vikle
dette dog ikke foraarsage saamegen Feilviisning, som om det samme blev Til-
fældet med en bredere Naal, fordi den Vinkel, som Diagonalen i den brede Naal
gjör mod Nord- og Sydlinien, er större end Vinklen, som den smallere Naals
Diagonal gjör med denne Linie.
Det er ogsaa at formode, at denne fornødne Magnet-Kraft lettere kan bi-
bringes de smallere og tyndere Naale, end de tykkere og bredere.
Daasen, som indeslutter Compas-Rosen, er dækket med et Glas-Laag og
hænger i Ligevægts-Ringe, saaledes som i Fig. 69 er viist; den vil dervéd,
uagtet Skibets Bevægelser, bestandig hænge horizontal; rnidt over Bunden, og
paa For- og Bagsiden i Compas-Daasen, er dragen en Linie, kaldet Styrings-
Stregen', denne angiver den Compasstreg paa Rosen, i hvis Direction man kom-
mer frem.
Ombord paa Skibet stilles Compasset i en dertil indrettet Kasse, kaldet
Nathuus, saaledes at Styre-Stregen enten kommer til at staae i en Linie, dragen
gjennem Midten af begge Stevnene (Diametral-Planet), eller ogsaa parallel med
denne Linie.
Nathuset er indrettet enten til eet eller to Compasser, men man burde
aldrig bruge mere end eet deri, fordi to saa nær hinanden staaende Compasser
absolut maae virke paa hinanden, og hvorlidet det end er, maae de forandre
hinandens Viisning.
lil at oplyse Compasset i Mörke har man anbragt Lamper paa forskjellige
Maader. Der gives Compasser af meget forskjellige Indretninger; men det oven-
anførte Hoved-Princip: Naalens eller Naalenes Placering og Rosens Dannelse,
er eens i alle’, de have alle forskjellige Fordele og Mangler, det er derfor meget
vanskeligt at anbefale nogen særdeles Slags.
Styre-Compas kaldes det, som er bestemt til det daglige Brug under Skibets