Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
40 ACN, Linien BD kunne forestille Compassets Nord- og Sydlinie, jnedons NS forestiller den Direction, hvori denne Linie burde staae, om der ingen Local- Attraction fandt Sted. Enhver hvilkensomhelst Direction mellem N og O, f. Ex. CA, vil efter Cotnpasset angives ved Vinklen BCA, istedetfor at den burde angives ved den större Vinkel NCA, der er liig med førstnævnte Vinkel BCA, foröget med en til Compasstregen svarende Local-Attraction, hvilket her er Vinklen N C B, hvoraf sees, at i saadanne Tilfælde bor denne Local-Attraction tillægges de til- svarende Directioner (Courser), for at finde den Direction, man stevner; det Samme finder Sted for Courserne mellem Syd og Vest. Derimod vil en hvilken- somhelst Direction mellem Nord og Vest paa Compasset angives ved Vinklen GCB, istedetfor at den ikkun burde være liig Vinklen G C N, det er: den bör formindskes med den til Compasstregen svarende Local-Attraction N C B. Det samme gjelder om Courserne mellem Syd og Ost. Af det Foregaaende vil let sees, hvorledes Rettelserne maae anvendes, der- som Stedets Directions-Vinkel efter Compasset er större, end den sande magne- tiske Directions-Vinkel. Exempel. Efter foranstaaende Tabel er den sande magnetiske Direction TN. 43{° O., ved at svaie Skibet til det stevnede N. O. findes Directionen derimod at være N. 38|° N.; det er altsaa her tydeligt, at Compas-Naalens Nord-Ende er af de paavirkende Masser draget mod Osten (thi uagtet Directions-Linien bliver uforandret den samme, er Vinklen nu mindre). Man bör derfor, naar Coursen N. O. = N. 45° O. stevnes, tillægge Forskjellen mellem Directions- Vinklerne for denne Compasstreg (= 4|°); for at erholde den Vinkel, som Compasstregen gjör med den Stilling, Compas-Naalen burde have; deter: Coursen N. O. efter Compasset bliver egentlig N. 45° O. + 4|°. = N. 49^ Ost. Ved nordlige og sydlige Courser er Attractionen mindst, ved östlige og vestlige er den störst; med östlige Courser vil Naalens Nord-Ende drages mod ()st, med vestlige derimod mod Vest. Herved maa imidlertid bemærkes, at At- tractionen ikke er ligestor, i samme Skib, overalt paa Jordens Overflade; thi paa höiere Breder ere de opstaaende Jernmasser mere magnetiske end de, hvis Stilling nærmer sig Horizonten, og paa lavere Breder finder det Modsatte Sted; dette maa nödvendigviis forandre deres Indvirken paa Compasset, og man bör derfor, naar man har forandret sin Brede betydeligt, paany foretage Omsvainings- Operationen, for at erfare Forskjellen i de Rettelser, som skulle anvendes paa Compasstregerne. For at raade Bod paa den megen Uleilighed, som Rettelsen af de enkelte Courser medfører, har Hr. Peter Barlow opfundet et Apparat, der anbringes i Nærheden af Compasset, og som, efter de dermed anstillede Forsög, næsten ganske hæver Local-Attractionens Indflydelse. Förend Apparatet kan anbringes, maa man, som ovenmeldt, söge Local-