Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

41 Attraction©!!, og derved igjen de Courser, hvori Local-Attractionen er Nul. Naar Jernrnasserne ere næsten lige fordeelte paa begge Sider af Skibets Dianie- tral-Plan, ville disse Courser falde meget nær ved Nord og Syd, og vød disse kan man, efter den med Apparatet folgende Beskrivelse, let finde den Direction paa Skibet, hvori Local-Attractionen er Nul, hvilken kaldes Attractionens neu- trale Linie, og i denne Linie placeres Apparatet. De förste Forsög med dette foretoges 1820 paa en Reise til Vestkysten af Africa, siden er et prøvet paa Nordpols- og andre Expeditioner, og har overalt givet tilfredsstillende Resultater. Men uagtet disse Forbedringer, som sætte Somanden istand til at bestemme, med temmelig Nöiagtighed, den Direction, han er kommen fuern i, er han dog endnu meget langt fra at kunne bestemme sin paaværende Plads ved Midler, anvendte paa Jordens Overflade alene, naar han befinder sig i aaben Sö, eller uden at have Land isigte. Loggen. 29. Loggen, hvis Bestemmelse er at maale Skibets tilbagelagte Vei, er langt fra at være noget fuldkomment Instrument, og af alle de Forandringer, man har foreslaaet til dens Forbedring, er endnu ikke en eneste befunden at give et til- fredsstillende Resultat. Den ældre og endnu almindeligt brugte Log bestaaer af en Qvadrant (Qvart- Cirkel (Fig. 71), Nogle bruge | Cirkel); den er af Eeg, | Tomme tyk; dens Ra- dius 4 å 5 Tommer, og Buen er beklædt med saa meget Bly, at Qvadranten netop flyder, naar den nedlades i Vandet, hvori den formedelst Blyvægten vil holde sig lodret; denne Qvadrant kaldes Flynderen, 1 Toppen, Spidsen eller Centrum til Flynderens Bue, fastgjöres en Line (Logline), hvilken almindeligst sættes i Forbindelse med Flynderens Hjörner i en tregrenet Hanefod; det er: ved 2dc korte Grene, fastgjorte i Pinde, som ind- sættes i Huller ved a og b, og paa saadan Maade, at disse Pinde, ved et raskt Ryk i Linen, kan rives ud. Et Stykke af Linen, omtrent ligt med Skibets Længde, regnet fra Flynderen, kaldes Fortaberen, ved hvis Ende sættes et Haar- dugs Mærke, kaldet Lappen eller den rode Lap, fordi den almindeligviis er röd. Fra denne Lap er Linen inddeelt i Afdelinger paa 7 Favnes Længde; disse kaldes Knobe, fordi der ved Enden af hver er anbragt et Line-Mærke med en Knob for forste Afdeling, to Knobe for 2den, tre Knobe for 3die Afdeling o. s. v. Midt paa hver Afdeling sættes et andet Mærke uden Knobe, hvilket kaldes Halv-Mærke. Linen opvindes paa en Bulk (Fig. 73), kaldet Log-Rullen; den har to Haandfang, og i Enden af et af disse en Stift, bestemt til at indsættes i Løn- ningen, eller et sødet saadant Sted, for at slotte Rullen, medens Linen oprulles. Endelig hörer hertil et Glas, indrettet som et almindeligt Timeglas (Fig. 72), hvis Sand udlöber i 28 Sccunder.