Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
dette, hvis Construction har saa væsentlig Indflydelse paa Resultatet, kan ikke
ubetinget anbefales.
36. En tidligere, 1753 opfunden, men ligesaalidet anbefalende som Massey's,
er Bougueurs Log; Flynderen er dannet som en Conus (see Fig. 76), hvis
Basis AB er 3 Tommer i Diameter, og Sidens Længde A C er 6 Tommer; den
er huul indvendig og gjennemboret i Toppen C, hvorigjennem Loglinen farer.
I Enden af Loglinen er fastgjort en Vægt, kaldet Dykker (Plongeur), bestaaende
af to Blikplader, Tomme i Fiirkant, og samlede retvinklede i deres Diago-
naler (see Figuren); 50 å 60 Fod fra Pladerne er en Knob paa Linen; til
denne Dybde kunne de altsaa synke under Coursen, men ikke dybere, fordi
Knoben forhindrer det. Tæt ovenfor Knoben bor paa Linen sættes en enkelt
Stikline med en Pind, som kan indsættes i Conusens Side, og derved stoppe
Linen, som ellers frit kunde drage sig op igjennem Hullet i Conusen. Forlöber
og Inddeling bor være som paa den almindelige Log, dog maa den sidste være
accuratere, eller Knoben bör være liig 46 Fod. Hensigten med Pladerne er, at
Conusen skal ligge som tilankers for disse5 men dersom de ikke ere sjunkne
til hele Dybden (50 å 60 Fod) forinden Forlöberen er udløben, gjöre de ingen
Gavn strax fra Begyndelsen; et Lod, som synker med större Hastighed, var der-
for bedre. Ved Indhalingen hales Pladerne ind i Conusens Huling; men da begge
disse Dele have temmelig Flade, ere de med stor Fart vanskelige at indhale, og
Linen maa derfor være sværere end almindelige Logliner. Naar man vil logge
med denne Maskine, hales Linen gjennem Conusen, indtil Knoben kommer for,
og Pioden i Stilken indsættes i Hullet i Conusen; man hiver da först Pladerne
med deres tilhorende Line overbord, og strax derpaa Conusen; iövrigt forholder
man sig, som ved den almindelige Log.
3T. Et senere opfundet Instrument til Fartens Udmaaling synes at fortjene
mere Opmærksomhed; det bestaaer af en Axel AB (lig. 77), hvorpaa er an-
bragt Armene AC, AD, omtrent 5 Tommer lange, hvis ydre Ender ere for-
synede med tynde Flöie, 1 Tomme höie, 1| Tomme brede; paa disse Flöies
Vinkel med Axen beroer Omdrejningens Hastighed, og man har anseet en Vin-
kel af omtrent 35° for at være beqvemmest. Kan man foruden skaffe sig at
vide, hvormange Gange denne Axel vil dreie sig om, naar den drages horizontalt
frem gjennem en vis bøstemt strækning i Vandet, saa maa man være istand til
derved at skaffe sig at vide den Hastighed, hvormed det drages frem i en vis
Tid, og altsaa det Skibs Fart, som drager det med sig.
For at kunne tælle Omgangene, er paa Axen AB anbragt en Skrue uden
Ende M, der kan gribe i et Hjul, som har 60 til 100 mimererede Tænder;
ogsaa er anbragt paa en om Punkt G bevægelig dobbelt Axe, GH', ved K er an-
bragt en Fjeder, som trykker paa Axen GH, og derved sætter Hjulet ud af For-
bindelse med Skruen M, indtil Instrumentet skal benyttes. Alt Foranförte er af
Metal og indsluttes 1 en Ramme eller Böile af Jern, 8 å 10 Tommer i Aabnin-