Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

48 Afdrift og Ström. Foruden det, at disse Midlers Uaccuratesse, der dog muligen i Tiden vil hæves, have en væsentlig Indflydelse paa Skibets beregnede Plads, gives endnu Afdrift og Ström, hvis Virkning paa Skibet man til nærværende Tid ikkun har meget ufuldkomne Midler til at maale. , 38. Afdrift finder altid Sted, naar Seilene ikke ere stillede fuldkommen fnr- kantet (perpendiculair paa Skibets Kjöl). Ethvert Seil vil söge at bringe Skibet frem i en Direction, som er perpen- diculair paa dets Stilling; gives det altsaa den Stilling IK imod Vindens Direc- tion V (Fig. 78), saa falder Perpendiculairen CB langs Kjolen AB, og Skibet vilde folge denne Direction, naar ikke Vinden eller Soen paa Skibets Side bi- drog til at fjerne det noget derfra. Gives derimod Seilet den Stilling E F, saa vil det söge at bringe Skibet frem efter Perpendiculairen CD; men Vandets Modstand paa Skibets Læside og Boug, samt Sö og Vind paa Luvside, ville bevirke, at det hverken kommer frem efter Linien C D eller efter A B, men i en Direction, som falder imellem disse, f. Ex. efter Linien CG, og det er da den Vinkel B C G eller A C H, man kalder Afdriften. Det er altsaa indlysende, at jo mindre den Vinkel BGF bliver, jo större bliver Vinklen BCG eller Afdriften. Naar Seilene ere braste nær Fiirkant, og overhovedet i al rum Seilads, vil Afdriften være saa liden, at den vanskelig kan maales; men i Seilads nær Vin- den bliver den betydelig og viser sig kjendelig paa Skibets Kjölvand, hvilket som en Stribe staaer agterud efter Linien C H. Afdriften er altsaa liig Vinklen mellem Skibets Kjölvand og Skibets Kjöl; ' for at maale denne, pleier man at optrække Halvdelen af et Compas paa Hakke- brættet, hver Halvdeel af dette kaldes Afdrifts-Qvadrant, og ved Hjelp heraf undersöges, i hvilken Direction inan har Kjölvandet, hvorved Afdriften, saa nær som disse Midler tillade det, kan erholdes; men da Soen altid sætter Kjölvandet noget ned i Læ, maa man peile dette saa nær Skibet som muligt, om man vil vente et nogenlunde rimeligt Resultat. Til Brug i Mörke, naar Kjölvandet ikke kan sees, findes i flere Navigations- böger Tabeller over den Afdrift, man efter Kulingen bör antage, at Skibet har; disse ere imidlertid höist upaalidelige. Skibets Dannelse og Dybgaaende, i Forhold til dels Störreise og Höiden over Vandet, Seilföringen med Hensyn paa Kulingen, Soens Beskaffenhed, Sty- ringen m. m., have en saa afgjörende Indflydelse paa Afdriften, at man umuh- gen kan give Regler, som ere almindelige for alle Skibe og under alle de mø- dende forskjellige Omstændigheder; Styrmanden maa derfor ombord i Skibet selv nöie observere Afdriften med forskjellig Kuling, Sö og Seilföring, optegne Resultaterne og domme derefter, naar Mørke forbyder ham at undersøge dem, og, indtil han har erhvervet sig den fornödne Erfaring, bör lian hellere rette