Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

49 sig efter hvad han, under lignende Omstændigheder, har bemærket paa andre Skibe, end ligefrem binde sig til de anförte Tabeller, som maaskee meget mindre passe for det Skib, han er paa. Afdriften sætter altsaa Skibet fra Coursen mod Læ eller fra Vinden. 39. Ström er en Bevægelse i hele Vandmassen; den spores næsten over-' alt, men er især mærkelig i snævre Farvande og i Nærheden af Kysterne. Den virker fra Havets Overflade indtil forskjellig Dybde under denne, og dens Direc- tion kan stundom i Overfladen være aldeles modsat den, som findes noget under denne. De væsentligste Aarsager til denne Bevægelse ere: Solens og Maanens til- trækkende Virkning paa Havet, Vinden, Floder, som falde ud i Havet m. m. I Nærheden af Land er Kundskab om denne Bevægelse (kaldet Strømmens Sætning) saameget ønskeligere, som det er langt vigtigere nöie at kjende sin paaværende Plads her, end i aaben So; men netop ved Land er Strømmen af- hængig af saamange Biomstændigheder, især af Landenes og Grundenes Figur, at dens Direction (Sætning) ofte betydelig kan variere, endog paa korte Distan- cer; man maa desaarsag jevnligen undersöge Strömniens Sætning og Fart, og, uden at binde sig strængt til de erholdte Resultater, dog gjöre passende Slut- ninger derefter. 40. 1 stille Veir kan Strømmens Sætning og Fart undersoges paa folgende Maade. Et lidet Fartöi, forsynet med Compas og Log, lægger sig tildrægs et Stykke fra Skibet; det vil da svaie op for Strömmen, og saaledes vende For- stavnen imod den Direction, hvorfra Strömmen kommer, hvilken Direction an- gives af Compasset; den modsatte heraf er Strömmens Sætning. Ved at logge paa den almindelige Maade, erholdes Farten; men da denne sjelden er meget betydelig, og det er vigtigt at faae den saa nöie som muligt, pleier man at naie smaa Træ-Fliser paa Linen, for at denne ikke skal hænge i Bugt og derved vise Farten större, end den virkelig er. Naar Farten regnes til en Qvartmiil i Timen for hver Knob, der udlöber, faaes den omtrent större, end den burde være (see Beregningen §. 31) ved Strömmens Beregning; under saadanne Omstændigheder bör derfor gjöres et passende Afslag i den fundne Fart, eller man bör tage den mindre end det, Loggen giver. Paa betydelige Dybder behover man ikke at have Dræg i Bund, men blot nedfire en Kjedel 80 til 100 Favne, eller endog noget mindre, under Fartöiet, hvilket derved vil komme til at ligge som tildrægs, og Strömmen logges som für. 41. 1 svær Dønning eller i Kuling kan denne Maade ikke anvendes, fordi Fartöiet vil svaie op for disse, og angive en Direction, der ikke er Strömmens; men er da Dybden ikke over 20 til 30 Favne, eller endog noget mere, naar Farten er ringe, kan Strömmens Sætning og Fart erfares paa folgende Maade: Paa en Lodline naies en Haandspade, eller andet kjendeligt Mærke, noget Lærebog i Slyrmandskiinsten. ID. 4