Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

50 længere fra Loddet, end Dybden paa det Sted, man befinder sig, og et kjende- ligt Mærke, f. Ex. af Haardug, sættes paa samme Lnie, omtrent saa langt fra Haandspaden, som Forlöberen paa Loggen er lang. Loddet hives overbord til- ligemed Haandspaden, og man firer villig paa Linen; naar Haardugs-Mærket passerer Hakkebrættet, vendes et af de § 29 og 31 omtalte Logglas; ved Hjelp af Afdrifts-Qvadranten sees den Vinkel, som Directionen gjör med Skibets Kjöl, hvilken, sammenholdt med Skibets styrede Cours, giver Compasstregen, hvori Haandspaden befindes. Naar Glasset er udlöbet, stoppes Linen, og de udlöbne Favne ville da angive Skibets Fart, og Peilingen den Direction, hvori det er kommet frem over Grunden. Logger man til samme Tid med den almindelige Log, erholdes Skibets Fart gjennem Vandet, og man kan da letteligen finde Strömmens Sætning og Fart, som i folgende Exempel. Paa et Skib, hvis Cours, rettet for Afdrift med nordlig Vind, er V. t. N., önsker man at undersöge Strömmens Sætning og Fart paa et Sted, hvor Dybden er 20 Favne. Omtrent 25 Favne fra Loddet, naies paa en Lod- line en Haandspade; 15 Favne fra denne (Forløberens Længde paa dette Skib) sættes et Haardugs Mærke, og Lod og Haandspade hives overbord. Efterat der er udlöbet noget af Linen, sees Haandspaden 1 Streg til Luvart af den Direc- tion, hvori Skibets Kjöl ligger; det er altsaa i Oster, og i 48" udløber 48 Favne af Lodlinen, regnet fra Haardugs-Mærket. Paa samme Tid findes Farten ved den almindelig Log at være 7. 2. Oplosning: Paa et Papiir afsættes Nord- og Syd-^ samt Öst- og Vest- Linierne, ligeledes Compasstregen V. t. N. (Fig. 79). Paa Compasstregen Vest, som er det modsatte af Haandspadens Peiling, udsættes de paa Lodlinen ud- löbne 48 Favne (som er 6. 6 Knob) fra C til A, hvilket angiver Skibets Cours og Fart over Grunden; paa Compasstregen V. t. N., udsættes den loggede Fart 7. 2 (= 51 Favne) fra C til B, hvilket angiver Skibets Cours og Fart gjennem Vandet, begge i samme Tid. Strömrnen har fölgelig sat Skibet fra B til A; fra C drages en Linie CD parallel med BA; dette bliver nærmest Compasstregen S. t. O.; altsaa har Strömrnen sat Skibet S. t. O. hen med en Hastighed liig BA, som i dette Tilfælde udgjör 10| Favn, hvilket giver 1. 3 eller rigtigere Ij Miils Fart. Er der mere end 20 Favne Vand, lader denne Undersögelse sig ikke vel foretage paa ovenanførte Maade, naar Farten er af nogen Betydenhed; thi Loddet maa være i Bund, förend Lappen passerer Hakkebrættet, om Resultatet skal blive paalideligt; man bor derfor söge at formindske Farten, hvilket ingen Ind- flydelse kan have paa Resultatet. Man kan paa en lignende Maade erholde Strömmens Sætning og Fart paa dybt Vande, naar Farten er ubetydelig, ved at naie til Lodlinen, 50 til 60 Favne fra Loddet, en Slump Planke eller noget Lignende, som har Bærekraft nok til ikke at synke ved Vægten af Lod og Line.