Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

51 Naar dette hives overbord, vil det komme til at ligge som tildrægs for Loddet, og man fortfarer da som ovenanfört *J. 42. Ved at seile en stadig Cours mellem to Steder, hvis Beliggenhed med Vished er bekjendt, kan man ogsaa finde Strømmens Sætning og Fart; thi der- som man, ved at udsætte den seilede Cours og Distance, finder en Plads, som er forskjellig fra den, man veed Skibet virkeligen er paa, saa vil Sammenligning mellem den seilede og virkelige Cours og Distance fra den förstc til den anden Plads angive Strømmens Sætning og Fart. Bestik - Regning. 43. Bestik-Regning kaldes den Frcmgangsmaade, formedelst hvilken man, ved de forskjellige seilede Courser og Distancer, skaffer sig Skibets paaværende Brede og Længde. At udsætte den paaværende Plads i Kaartet, kaldes at ud- sætte Bestikket. Uagtet Compasstregerne ere krumme Linier (§ 14), kunne de dog i Bestik-Regningen antages som rette. Tænker man sig en retlinisk, ret- vinklet Triangel, hvori den ene skjæve Vinkel er liig Compasstregens Vinkel mod Nord og Sydlinien (det er: Coursen), og den skjönse Side er liig Di- stancen, saa vil den Rethukside, som ligger ved Siden af Cours-Vinklen, være liig den forandrede Brede, og den anden, som ligger ovenfor Coursen, er liig med Afrigningen. Naar i Fig. 80 AX OB er en Compasstreg, P Z Q, PXS etc. Dele af Længde-Cirkler, DHA, GXZ etc. Dele af Brede-Paralleler, og man tager AX saa liden, at den kan ansees for en ret Linie, vil Z A, Z X ogsaa kunne ansees for rette Linier, og Trianglen AZX, i hvilken A Z er liig den forandrede Brede, er retlinisk og retvinklet; men Trianglen XAH vil ligeledes kunne an- sees for retlinisk, og er retvinklet; man har da i Trianglerne: A X Z og A X H AX = AX ZXAZ = ZAXH (Forb. 75). A Z = H X (§. 18). heraf folger, at disse Triangler ere lige, og altsaa, at A H er liig XZ; man kan altsaa antage XZ for at være liig det, som Skibet ved sin Seilads fra A til X har fjernet sig fra Længde-Cirklen PAQ mod Öst eller Vest, eller liig Afrigningen. Tænker man sig nu i Trianglen ABC (Fig. 81) Z A = Cours- vinklen, AC = seilede Distance, Z B 90°, saa er denne Triangel ligedannet med Trianglen AXZ (Fig. 80), og A B er liig forandrede Brede, BC liig Af- rigningen. Hvad her er sagt om en Seilads gjennem en saa liden Deel af en Compasstreg, at den kan ansees for en ret Linie, vil af Anhangets 51de §. sees at gjelde for enhver Seilads af hvilkensomhelst Længde. ) Denne Observation er med Held bleven foretaget paa over 200 Favnes Dybde. 4*