Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

56 Log. Sin. 90° 10. 00000 Log. Cos. Middelbreden 54 45'° 9. 76128 Log. Længde-Forskjellen = 525' 2. 72016 2. 48144 svarer nærmest til 303. 0 Minutter eller Qvartmiil = Afvigniugen, eller Afstanden mellem Kaartets Grændse-Længde-Cirkler paa Middel-Parallelen. Drag Linien AD (Fig. 84), denne kan forestille Brede-Parallelen paa Kaar- tets laveste Brede 51° 0'; udsæt herpaa fra A til D 303,0 Qvartmiil tagne paa en ligedeelt Skale (Fig. 45), reis de to Perpendiculairer AB, DC, disse fore- stille da Kaartets yderste Længde-Cirkler, eller Grændse-Længde - Cirklerne for Kaartet, den ene AB paa 11° 30' Længde, Vest for Kjöbenhavn, den anden DC paa 2° 45' Længde, Vest for Kjöbenhavn, udsæt paa dem fra A til B, og fra D til C, Brede -Forskjellen 450' eller Qvartmile, tagne paa samme Skale (hvorpaa Afrigningen tages), og drag B C, som forestiller Brede-Parallelen paa störste Brede 58° 30'; man har da Kaartets Grændser. Længde-Cirklerne AB og D C drages dobbelte, for at kunne tydeligen afmærke derpaa de forskjellige Brede-Grader (hvilke hver blive 60 Qvartmile store) med deres Underafdelinger, saaledes som det er viist paa Figur 83. 53. Land og Grunde aflægges efter specielle eller andre generale Kaart saa- ledes, at ethvert Sted kommer paa sin tilsvarende Brede og Længde; dette skeer i Almindelighed ved at inddele, saavel den afsatte Ramme til Kaartet, som Ram- men til den modsvarende Strækning i det specielle eller generale Kaart, hvor- efter Landene etc. skulle afiægges, i ligemange lige Dele, og, ved at drage Iver- linierne, danne ligemange Fiirkanter i begge; man kan da ved disse tegne Con- turen af Land, Grunde etc. med Nöiagtighed og Lethed. De Steder, hvis Brede og Længde ere givne i Grademaal, afiægges ved disse, og eet eller flere Com- passer (efter Kaartets Störreise) opdrages saaledes, at Compasstregerne ikke gaae ind over Landet, men vel over Grundene. Desuden maa anföres i Kaartet alt det, som kan tjene Sömanden til Vei- ledning, som: t a) Strømmens Sætning, hvilken tilkjendegives ved en Piil, der vender sin Spids den Vei, Strömmen löber. b) Tiden, paa hvilken höieste Vande indtræffer med ny og fuld Maane, angives med Romertal. c) Misviisningen anföres paa det Sted, den er observeret, med tilföiet Aarstal. d) Lodskuddene (Dybderne) udsættes saaledes, at de, især paa grundt Vande, angive Dybden med laveste Vande, og Grundens Beskaffenhed anföres. e) Enkelte Klipper, Grunde og Skjær maae med Nöiagtighed anföres, og tydeligen betegnes, om endog deres Tilværelse er tvivlsom. 54. Det er (af 52) klart, at Principet for disse Kaarts Construction er