Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

57 feilagtigt. At Peilen kan blive meget betydelig, sees af ovenanførte Exempel, hvori man vil finde: Parallel-Graderne paa Middelbreden = 34. 63 Qvartmile. paa 51° 0' Brede = 37. 76 — paa 58° 30' — = 31. 35 — Heraf erfares, at hver Parallel-Grad paa laveste Brede bliver 3. 13 Qvartmile mindre end den burde være,•derimod bliver hver Grad af Parallelen paa störste Brede 3. 28. Qvartmile slörre, end den er paa Jorden, hvoraf tillige sees, at Kaartet er mere feilagtigt paa de höiere, end paa de lavere Breder. 55. I denne Slags Kaart blive sjeldent Længde-Skalerne (det er Grændse- Parallelerne) inddeelte i Grader, saaledés som det er Tilfældet med Brede-Ska- lerne paa Længde-Cirklerne; vil man derfor söge Længde-Forskjellen mellem to Steder, maa den beregnes, og hertil kan man benytte den i §. 44 angivne Re- gel; men derved maa erindres: at, naar man i Kaartet opmaaler Afstanden mellem disse Steders Længde-Cirkler paa den til dette svarende Brede-Skade, erholdes ikke Afvigningen mellem disse Steder, men Afstanden, svarende til Kaartets Middelparallel, og at det altsaa er Breden af denne, som i Reglen maa benyttes. 56. At aflægge et plat Kaart lige til Polen, er af det Foranförte umuligt; thi Polen selv, som ikkun er et Punkt, vil i Kaartet blive forestillet ved en Linie saa lang, som Afstanden mellem Kortets Grændse-Længde-Cirkler er stor paa Middelbreden. 57. I de voxende Kaart gjöres Afstanden mellem Længde-Cirklerne hig med deres Længde-Forskjel; det er: liig deres Afstand paa Æquator; herved blive alle Parallel-Graderne större end de bör være, og tiltage i samme Forhold, som Cosinus af deres Breder aftager (§. 44). For desuagtet at beholde det samme Forhold mellem Parallel-Graderne og Brede-Graderne i Kaartet, som det, der virkeligen finder Sted paa Jorden, foröger man hver Deel af Sidstnævnte i samme Forhold, som deres tilsvarende Parallel-Grader ere forøgede, det er: som Cosi- nus af deres forskjellige Breder aftager, eller (efter Slutningen af §. 44) som Secans af deres tilsvarende Breder. Heraf folger: a) At enhver Deel af Brede-Graderne i det voxende Kaart forholder sig til den tilsvarende Deel af den virkelige Brede-Grad, ligesom Secans af Breden til Radius. b) Altsaa, at enhver Deel af Brede-Graden i det voxende Kaart er liig med den tilsvarende Deel af den virkelige Brede-Grad, multipliceret med Secans af Breden og divideret med Radius. Ved denne Fremgangsmaade vil Stedernes Beliggenhed mod, og Afstand fra hverandre, blive overeenstemmende med det, der virkeligen finder Sted paa Jor- dens Overflade. Det sees letteligen, at disse Kaart ligesaalidet ere mulige ved Polerne selv,