Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

60 Længde-Skalen, befindes at være ligestor, hvad enten Stederne ligge nær ved, eller langt fra Æquator, naar blot deres Længde-Forskjel er den samme, og denne Afstand vil findes at være liig med Forandrede-Længde, istedetfor at den bör forholde sig til Forandrede-Længde, som Cosinus af deres Brede til Sinus 90°. Opmaales derimod Distancen paa Brede-Skalen, lige ud for de paagjel- dende Steder, vil den herved fundne Distance forholde sig til den ved Længde- Skalen fundne (Forandrede-Længde), som Cosinus af Breden til Sinus 90°, fordi det omvendte Forhold finder Sted mellem Brede- og Længde-Skalens Mi- nutter (§. 57). . Men hvad der gjelder for en Distance, som löber ret Öst og Vest, maa ligeledes gjelde for Distancer i enhver anden Direction 5 fölgelig bör enhver Di- stance i det voxende Kaart opmaales paa Brede-Skalen lige ud for begge Steder. Exempel. Fra A, som ligger paa 52° 37' Nord-Brede (Fig. 86), seiles retvisende N. O. t. N. 88 Qvartmile, hvor er den paakomne Plads? Naar A D er en Længde-Cirkel, Vinklen D A E er Compasstregen N. O. t. N., paa hvilken Distance 80 Qvadratmile, tagne paa Længde-Skalen, udsættes fra A til E, og E D er perpendiculair paa A D, saa er ifölge §. 43 A D = den For- andrede-Brede, hvilken, opmaalt ligeledes paa Længde-Skalen, findes at være — 66| Qvartmile eller virkelige Storcirkel-Minutter; dersom disse lægges til Bre- den af den aflarne Plads 52° 37z, fordi Breden ved denne Seilads tiltager, er- holdes paaværende Brede 53° 43^', men Punktet E ligger ikke paa denne Brede i Kaartet, og kan fölgelig ikke heller være den paakomne Plads. Drages fra Breden 53° 43|z en Brede-Parallel i Kaartet, eller man, ved at udsætte fra A til c Forskjellen mellem de voxende Dele for affarende og paa- komne Brede, har fundet c, og dernæst draget CB parallel med DE, saa maa Stedet, man er kommet til ligge i denne Parallel: men det skal tillige ligge et Sted i Compasstregen A E, eller dens Forlængelse, fölgelig maa Punktet B, hvor disse Linier krydse hinanden, være den paakomne Plads. Da nu Trianglen A C B er ligedannet mod Trianglen A DE, og derfor AD->AC = DE : CB = AE : A B; saa sees heraf, at der er samme Forhold mellem den virkeligen seilede Distance og Distancen i det voxende Kaart, opmaalt paa Længde-Skalen, som det, der finder Sted mellem den virkelige Forandrede-Brede og Forandrede voxende Brede, eller mellem Afvigningen og Forandrede-Længde, hvilket (§. 44) omtrent er som Cosinus Middelbreden til Radius. Ved smaa Distancer vil dette Forhold uden Feil kunne antages, men derimod ikke, naar Distancen, som i ovenanførte Exempel, er betydelig (§. 53 Anhang). Dog er Feilen, ved Anven- delse heraf, saa ubetydelig, at den i Praxis meget sjelden vil kunne komme i nogen Betragtning. Brugen af dette Forhold kan ganske undgaaes, naar man folger de Regler, som i Exemplerne (§. 81 og folgende) ere foreskrevne ved at benytte de voxende Dele.