Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

61 61. Af Foranstaaende sees tillige, at enhver Distance bör tages og op- maales paa Brede-Skalen lige ud for de paagjeldende Steder; thi ikkun der finder de rette Forhold Sted mellem Distancen i det voxende Kaart og den vir- keligen seilede Distance paa denne Strækning af Jorden. 62. Löber Coursen ret Nord og Syd, eller meget nær denne Direction, tages Distancen paa Brede-Skalen, fra Breden af den affarne eller bekjendte Plads, samme Vei som Coursen, og dette Maa! udsættes paa denne. Exempel. Fra en Plads I (Fig. 86) paa 54° 5' Nordbrede skal udsættes en Distance af 140 Qvartmiil i Directionen N. £ V. Fra 54° 5' paa Brede-Skalen tælles 140 Minutter eller Qvartmiil Nord efter, fordi- Coursen er nordlig, det er altsaa til 56° 25' Brede; denne Distance tages i Passeren og udsættes paa Coursen N. | V. (dragen gjennem Punkt 1) ira I til K, saa haves den anden Plads. Vil man derimod opmaale Distancen mellem to givne Punkter I og K (Fig. 86), hvilke ligge ret Nord og Syd for hinanden, eller nærligen i denne Direction, tages hele Distancen i Passeren, og udsættes paa Brede-Skalen enten fra største Brede henimod den mindste, eller omvendt, saa vil dot Antal Qvartmiil, som indbefattes mellom Passarens Been, være Maalet for Distancen. Saaledes vil ovenanførte Distance IK, sat paa Brede-Skalen fra Breden af 1 (54° 5'), naae til 56° 25', eller spænde 2° 20z, hvilket er 140 Qvartmiil liig Distancen mellem disse Steder. 63. Löber Coursen retvisende Ost eller Vest, eller meget nær derved, bör, i det voxende Kaart, Halvdelen af Distancerne tages paa hver Side af Breden for den affarne Plads. Dette giver rigtignok ikke Distancen fuldkommen nöi- a&tig, fordi Brede-Graderne paa de lavere Breder ere mindre forskjellige i Længde end de paa höiere Breder, og man altsaa ikke vil faae ligesaameget for lidet den ene Vei, som man faaer formeget den anden; men Forskjellen er saa ubetydelig, at den ikke kan komme i Betragtning i almindelig Praxis. Exempel. Fra I (Fig. 86) skal udsættes 160 Qvartmiil ret Ost hen. Fra Breden af 1 (54° 5') tælles 80 Minutter, Halvdelen af Distancen, Nord hen; dette naat>r til 55° 5'; ligeledes tælles fra 54° 5' den anden Halvdeel (80 Mi- nutter) Syd hen eller til 52° 45'; nu tages hele Distancen mellem 55° 25' og 52° 45' i Passeren, og udsættes paa Compasstregen Öster (dragen gjennem I) fra I til L, saa haves den forlangte Plads. Skal Distancen mellem 1 og L opmaales, deles den i to lige Delo, og hver Halvdeel sættes paa Brede-Skalen, fra Breden af I (54° 5Z) Nord og Syd henj saa vil den ene naae til 55° 25', den anden til 52° 45', og Distancen mellem disse to Steder er 160 Minutter eller Qvartmiil, som er Længden af I L. 64. Falder Coursen, hvorpaa Distancen skal udsættes, mellem disse Hoved- streger, maa man först tage Halvdelen af Distancen fra Breden af aflame Plads Nord hen, om Coursen er nordlig, Syd hen, om den er sydlig, og udsætte denne paa Coursen j den derved fundne Plads vil være omtrent midt imellem