Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

62 begge Steder, og dens Brede vil nærligen være Middelbreden mellem disse. Fra denne Brede tælles nu den halve Distance til hver Side, og den hele Afstand mellem de derved fundne Punkter tages i Passeren og udsættes paa Coursen fra aflame Plads, saa haves den paakomne Plads. Exempel. Fra I (Fig. 86) skal udsættes 190 Qvartmiil N. O. t. N. hen. Fra Breden af I (54° 5') tælles Halvdelen af Distancen 95 Qvartmiil Nord hen, det er: til 55° 40z; dette Maal tages i Passeren og udsættes paa Compas- stregen N.O.t.N. (draget fra Punkt I); herved findes en Plads N, som ligger nærligen paa 55° 25' Nordbrede, og som kan ansees for Middelbreden mellem begge Steder; fra denne tælles nu 95 Qvartmiil Nord hen, eller til 57° 0', og ligesaamange Qvartmiil Syd hen, eller til 53° 50zj den hele Distance mellem de herved fundne Punkter tages i Passeren og udsættes langs Coursen fra I til M; dette Punkt kan da ansces for at være den anden Plads. Vil man opmaale Distancen mellem I og M, deles den i to lige Dele \ Midten vil da falde noget nærmere Polen end N, fordi den Halvdeel af Distan- cen, som ved at udsættes toges fra Breden af N mod Polen, har en större Ud- strækning end den anden, som fra Breden af aflame Plads toges mod Nord, for at finde Breden for N; i dette Tilfælde falder Midten paa 55° 25' Nordbredde; fra denne Brede sættes den halve Distance til hver Side, og vil mod Norden træffe nærligen paa 56° 58|', og mod Syden nærligen paa 53° 48|'; mellem disse Punkter indbefattes altsaa 190 Qvartmiil for Længden af hele Distancen. Dette burde egentligen give Distancen noget mindre end den forhen udsatte Di- stance mellem disse Punkter, eftersom den nordre Halvdeel af Distancen stræk- ker sig ved Öpmaalingen noget længere Nord hen, end den, man tog, da man udsatte Distansen, og følgelig vil den i samme Passer-Aabning indeholde et rin- gere Antal Minutter. 65. Dersom de Steder, hvorimellem Distancen skal udsættes, ligge nær ved en af Kaartets Grændse-Paralleler, kan det hænde, at man ikke kan folge den i §§ 63 og 64 anviste Fremgangsmaade, fordi den. ene Halvdeel af Distancen rækker udenfor Kaartets Skale; i dette Tilfælde maa, om Coursen löber ret Ost eller Vest, eller meget nær derved, fra et vilkaarligt Punkt F i Længde- Skalen (Fig. 86) afsættes en Vinkel GFH, saa stor som Breden af aflarne Plads; fra Vinklens Spids F tælles langs Længde-Skalen et Antal Qvartmiil liig den givne Distance, f. Ex. til G; her reises en Perpendiculair, og Afstanden fra . det Punkt H, hvor denne skjærer den skjönse Linie F H, til Vinklens Spids F (taget ligefrem i Passeren), er den Distance, som, udsat fra aflarende Plads paa Coursen, giver den paakommende Plads. Ifölge §. 60 er den ’virkelige Distance i Forhold til den, man erholder ved Opmaaling paa Længde-Skalen i det voxende Kaart, som Cosinus Middelbreden til Radius, og da nu FG : HF ~ Cosinus Middelbreden: i Radius (eller, om