Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

63 de ligge paa samme Brede, som Cosinus af Brøden til Radius), saa maa HF være den voxende Distance, naar F G er Distancen paa Jorden. Paa samme Maade kan en Distance, som ikke er meget stor, udsættes i enhver anden Direction; men er den meget stor, bör först den halve Distance udsættes paa den Maade, som i §§ 63 og 64 er anviist, alene for at kunne finde den omtrentlige Middelbrede; Vinklen GFH gjöres da liig med denne Middelbrede, og man fortfarer iövrigt aldeles som ovenanført. Exempel. Fra Punkt O, som ligger paa 57° 50z Nordbrede, skal udsættes 120 Qvartmiil V. t. N. hen. Fra Breden af Stedet O, 57° 50', skal tages den halve Distance 60 Qvart- miil hord hen (§. 64), men da allerede denne rækker udenfor Kaartet, maa man nöies med at tage 60 Qvartmiil fra Kaartets Grændse (som her er 58° 30'); disse udsættes paa Coursen fra O til P, saa er Breden af denne Plads (58° 2') den omtrentlige Middelbrede. Fra et vilkaarligt Punkt F afsættes Vinklen HFG lüg ü8° 2 • man tæller 120 Qvartmiil fra F til G, reiser G H perpendiculair, saa er FH den Distance, som skal udsættes paa Coursen fra O til Q, for at finde den forlangte Plads. Dersom man skal opmaale Distancen mellem O og Q, deles den i to lige Dele i R, hvilket Punkt i dette Tilfælde falder lige i P, og i alle Tilfælde nær ved dette. Breden af denne Plads findes at være 58° 2'; fra et vilkaarligt Punkt F i Længde-Skalen afsættes en Vinkel liig 58° 2Z* paa den derved fundne Linie FH udsættes den hele Distance OQ, fra F til H; fraH nedlades en Per- pendiculair HG, og det Antal Qvartmiil, som indbefattes mellem G og F, er Distancen, hvilken i dette Tilfælde bliver 120 Qvartmiil. 66. I aaben Sö beregnes og udsættes Bestikket hver Dags Middag; i Nær- heden af Land derimod, og især i Sigte deraf, udsættes den paaværende Plads saa ofte man har sikkre Bestemmelser for den, saasorn astronomiske Observatio- ner, Peitinger og deslige. Peil in g. 63*. At peile et Sted er at see, i hvilken Compasstreg det ligger fra Skibet. Hertil benyttes et Compas, hvis Indretning alene er forskjellig fra Styre-Com- passet deri, at Rosen, foruden Compasstregerne, er inddeelt i Grader, og at man paa Compas-Daasen har anbragt to Sigter (Dioptere), saaledes som i Fig. 87 er viist, ligefor Styrestregen, saa at en Linie gjennem disse gaaer lige over Rosens Midte; det er: at Styrestregen, Linien gjennem Diopterne og Rosens Midte alle ere i samme Flade. Lige under den Diopter A, hvor Öiet holdes, er anbragt en liden Rude, hvorigjennern man kan see den Compasstreg eller det Grad-Mærke, der peger lige paa Styrestregen. Naar man vil peile, sigtes gjennem begge Dioptere til det Sted, hvis Direction man önsker at bestemme, derpaa lader man Öiet synke ned til Ruden, gjennem hvilken man seer Com-