Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

64 passtregen eller Grad-Mærket, hvori det peilede Sted haves. Naar man peiler i Mörke, maa man, for at see Mærkerne, benytte sig af en Lanterne; hvilken, i det Öieblik man har Peilingen, holdes op over Compasset, for at oplyse dette saaledcs, at man kan see Compasstregen eller Graden. Denne Lanterne bör være af Kobber, for ikke at virke skadelig paa Conipasnaalens Viisning, og den bör være indrettet som de saakaldte Blinde-Lanterner, for at Lyset kan skjules indtil det Öieblik, det skal bruges. Skibets paaværende Plads kan bestemmes ved enkelt Peiling, det er: ved at peile et enkelt Sted, og enten gisse Afstanden derfra, eller ved en observeret Brede eller Længde erholde en Bestemmelse for dets Afstand. Fra det peilede Sted i Kaartet udsættes Compasstregen, som er modsat den, hvori Stedet haves (thi sees delte f. Ex. i N. O., maa Skibet være i S. V. derfra). Paa denne Compasstreg udsættes den gissede Distance, eller man söger det Punkt, hvor Compasstregen skjærer den Brede-ParaHel eller den Længde-Cirkel, hvorunder Skibet er observeret at være, saa haves den paaværende Plads. Herved maa bemærkes, at Lærgde-Observalionen kun er brugelig hertil, naar man er fuld- kommen overtydet om dens Paalidelighed, saasom naar den er bestemt ved et godt Söuhr, med hvis Gang man har været istand til at holde en fuldkommen paalidelig Control paa Reisen. 68. Et Sted siges at være tvers, naar man seer det i en Direction, som er perpendiculair paa Skibets Kjöl, det er: perpendiculair paa Skibets styrede Cours, saaledcs, at hvis et Skib styrer N. V., har man et Sted Ivers, naar det sees i N. O. eller S. V., og da siges Skibet at passere dette Sted. Det er ikke -vanskeligt at observere, naar dette indtræffer, og denne Slags Peiling bör derfor ikke forsømmes, naar Leilighed gives. 69. Den nemmeste Maade at tage foranförte eJler en anden enkelt Peiling paa, naar ikke den yderste Nöiagtighed udkræves, er ved at opdrage Com- passer paa beqvemme Steder i Skibet, saaledcs at een af Compasstregerne er parallel med Skibets Kjöl, det er: med en Linie mellem Midten af begge Ski- bets Stavne; naar man da sammenligner den Direction, hvori Stedet, efter dette Compas, sees, med Skibets styrede Cours, erholdes en temmelig paalidelig Peiling. JExempel. Et Sted sees 2| Streg foranfor tvers om Styrbord; Skibet styrer N. N. O. i hvilken Compasstreg haves Stedet? Perpendiculair paa N. N. O., (Fig. 87) imod Styrbord er O. S. O.; regnes nu 2| Streg fra denne Compasstreg for efter, erholdes O. | N. for den Com- passtreg, hvori Stedet er seet. TO. Dersom man veed Höiden over Vandet af det Object, man peiler, eller af et andet Object, som er aflagt i Kaartet og som kan sees i samme Öieblik Peilingen tages, kan Afstanden fra dette findes, og derved Skibets Plads med Nöiagtighed, naar man med et Vinkel-Instrument maaler Vinklen, under hvilken man ombord seer Objectels Top og Strandbredden. Man har da i den ret-