Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

76 Flere Courser. 86. Har man seilet flere Courser og Distancer, og önsker at vide Breden og Længden af det Sted, man er kommen til, maa man söge en General-Cours og Distance, det er: en enkelt directe Cours og Distance fra det ene Sted til det andet, hvilken Operation kaldes at koble Courserne, og ved denne findes paakomne Brede og Længde, saaledes som er viist i det Foranforte. Exempel. Fra 52° 37' Nordbrede, 10° 5' Længde V. for Kjöbenhavn Sei- les efter Logbogen. S. O. 25. 4, Nord 30. 6, V. N. V. 18. 2 og N. O. t. O. 33. 5. Compasset har 16° Nordvestrings Misviisning. Hvad er paakomne Brede og Længde ? Anmærkning. Distancerne ere udtagne af Logbogen og betyde altsaa Qvart- mile, Tallene bag Prikken betegne Syvende-Dele af disse. Ved Construction opløses Problemet, som folger: Lad N. S. (Fig. 96) forestille Compassets Nord- og Sydlinie; V. O. Vest- og Ostlinien; Vinklen NAR Misviisningen, fölgelig Rr den retvisende Nord- og Sydlinie eller Mid- dagslinien. Fra A udsættes den förste styrede Cours S. O., med dens tilsvarende Di- stance 25. 4, tagen paa en ligedeelt Skale, til b; herfra drages den anden sty- rede Cours N, eller en Linie parallel med Nordlinien, og Distancen svarende til denne Cours 30. 6, tagen paa förmeldte Skale, udsættes herpaa fra b til c; fra Punkt c drages den tredie Cours, nemlig en Linie parallel med V. N. V., og Distancen for denne Seilads, 18. 2, udsættes fra c til d 5 fra d drages en Linie parallel med N. O. t. O., som er den fjerde Cours, og dennes Distance 33. 5 udsættes fra d til B, hvilken Plads bliver den, hvortil Skibet efter denne Sej- lads er kommet. Det bemærkes, at alle Courserne udsættes efter det misvi- sende Compas. Drages Linien A B, saa er Vinklen N A B den saakaldte gene- rale misvisende Cours, og A B den generale Distance, man kan nu antage, at Skibet kun har flyttet sig langs Linien A B, fra A til B, hvorved Problemet re- duceres til en enkelt Cours, og paakoæne Brede og Læugde kan da findes, ved fra B at nedlade Linien B C perpendiculair paa A R, saa er: AC opmaalt paa samme Skale, som Distancerne ere tagne = Forandrede-Brede nordlig = 45 Qvm. (§. 81) = 0° 45' Affarne Nordbrede . . . = 52° 37. Paakomme Nordbrede . . = 53° 22' Halve Forandrede Brede . = 22|z Middelbreden . . . . = 52° 59^' Anmærkning. Distancerne lages nemmere, og Resultatet bliver noget nöiag- tigere, om alle Syvende-Dele reduceres til Tiendedele. Paa en vilkaarlig Linie udsættes fra A til F Complementen af Middelbreden