Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

77 (37°), tagen paa en Sinus-Skale, og fra A til G udsættes Sinus af 90° tagen paa samme Skale; dra F C og GE parallel dermed, fra E drag ED parallel med C B, indtil den moder den forlængede A B, saa er (efter §. 81) E D opmaalt paa fornævnte Skale " Forandrede-Længde Ostlig . . . . = 28 Qvm. =* 0° 28' Aflame Længde V. for Kjöbenh. . = 10° 5. Paakomne Længde V. for Kjöbenh. = 9° 37' ST. Man kan ogsaa koble disse Courser ,fra et Compas i Kaartet; antages saaledes A (Fig. 96) for Centrum af et aldeles vilkaarligt Compas i Kaartet, saa udsætter man fra delte de forskjellige Courser A b, b c, c d, d B med deres tilsvarende Distancer, tagne paa en vilkaarlig ligedeelt Skale, i det man bruger Compasset, som om det var misvisende; dernæst drages en Linie RA saaledes, at den mod Nord- og Sydlinien danner en Vinkel RAN liig med Misviisnin- gen, Vinklen R AB opmaales, saa haves den generale retvisende Cours, hvilken i dette Tilfælde nærligen er If Streg fra N. ad O., og AB opmaalt paa den Skale, hvorpaa de forskjellige Distancer blive tagne, er Generale Distance = 48 Qvm. Fra den aflarne Plads i Kaartet drages en Linie parallel med den fundne generale retvisende Cours, det er i dette Tilfælde parallel med N. t. O. f O., og paa denne udsættes den fundne generale Distance 48 Qvm., tagne paa Kaar- es Skale, saaledes som i §. 62 , 63 og 64 er forklaret, saa haves den paa- komne Plads. Kaartet er her antaget at være retvisende. Den her anförte Maade er imidlertid ikke at anbefale i Almindelighed; thi Kaartet vil derved i saare kort Tid Odelægges af de mange Koblinger, som maatte udsættes deri; og mangler man de fornödne Midler til Problemets Op- losning paa andre Maader, bör man heller afsætte sig et Compas paa Papiir eller paa en Tavle, hvorfra Courserne kunne kobles med samme Lethed og Nöiagtighed, som i Kaartet. Kaartets Compas kan ligefrem gjennemtikkes paa Papiret. De enkelte Courser rettes ikke for Misviisningen, efterdi Resultatet bliver det samme, hvad enten man forandrer hver enkelt misvisende Cours til retvi- sende, eller blot den generale Cours, og delte Sidste er meget beqvemmere. Er Kaartet aflagt misvisende, er det klart, at man slet ikke behøver at tage Hensyn til Misviisningen. 88. Ved Rudeqvadranten bliver Problemet oplöst paa folgende Maade: For enhver især af de misvisende Courser söges (som §. 81), hvad man er kommen misvisende Nord eller Syd, Ost eller Vest hen; dette bliver for den forste Cours (S. O. 25. 4). Syd hen = A f = 18. 0, Ost hen = fb = 18. 0 (Fig. 97). Den anden Cours (Nord 30. 6) giver alene Nord hen = b c = 30. 9, idet f