Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

 's 84 ________ _______ _____________ Radius : Tangens Z. hvilket, logarithmisk udtrykt’, giver: Log. Radius_____________ Log. Tang. Z DAE = 21° IV Log. A E = 74.8_____________ DAE = AE : ED 10. 00000 9.58832 1.87390 1.46222 svarer nærmest til 29.0 Qvm. for ED, som er Forandrede-Længde, hvorved paakomne Længde findes som i det Foregaaende. v Seilads med Ström. 92. Seiler man i et Farvand, hvor Strömmens Sætning og Fart er bekjendt, maa denne betragtes, som om det var en Cours og Distance mere, Skibet havde seilet, og som saadan optages i Regningen; (§. 39). Det er klart, at dersom Strömmen sætter i en vis Direction, f. Ex. O. S. O. hen, med en vis Hastighed f. Ex. Miil i Vagten (4 Timer), maa den fore et i den stillelig- gende Skib frem mod O. S. O., og efter 4 Timers Forlob vil dette Skib være fort Miil frem i denne Direction over Grunden, uagtet det er aldeles ube- vægeligt med Hensyn til Vandmassen. Denne Virkning paa Skibet kan ikke op- hore, fordi det har Fart igjennem Vandet; thi seiler det f. Ex. med 6 Miils Fart igjennem Vandet i samme Direction, som Strömmen sætter (i dette fælde O. S. O.), vil det ikke alene komme disse 6 Miil frem i 4 Timer, men tillige de Miil, som Vandmassen, formedelst Strömmen, har flyttet sig; g- er: Skibets tilbagelagte Vei over Grunden er liig med Summen af dets gjennem Vandet og Strömmens Fart, altsaa er Skibet virkelig kommet O. S. O. 71 Miil fra aflame Plads. Seiler man i en Direction, som er modsat Stömmens (altsaa i dette Tilfælde V. N. V.) med f. Ex. 6 Miils Fart, og Strömmens Fart er ]| Miil, vil Skibet vel komme disse 6 Miil frem igjennem Vandet i 4 Timer, men Vandmassen selv flytter sig i samme Tid I5 Miil i modsat Direction 5 føl- gelig har Skibet kun fjernet sig Miil V. N. V. hen fra den affarne Plads, eller saameget, som Forskjellen er mellem den seilede Distance igjennem Vandet og Strömmens tilbagelagte Vei i samme Tid 5 det kan altsaa her betragtes, som om Skibet tørst havde seilet V. N. V. 6 Miil, og dernæst O. S. O. 1J Miil. 93. Seiler Skibet gjennem Vandet i en Direction, som gjör en Vinkel med Strömmens Sætning, vil det hverken komme frem over Grunden i den styrede, eller i Stömmens Direction, men i en anden, som falder imellem disse; thi lad (Fig. 98) AD være den Direction, hvori Skibet vilde komme frem, ifald der ingen Ström var, og A F den Direction, hvori Strömmen vilde fore Skibet, ifald dette ikke flyttede sig gjennem Vandet, drag DE parallel med AF, og FE pa- rallel med AD, samt Diagonalen AE, saa er det indlysende, at da Vinden ikke kan forhindre Strömmen i at fore Skibet henimod Linien FE, vil det, hvad enten det har Fart, eller ligger ubevægeligt i Vandmassen, fores i samme Tids- Til- det Fart