Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

rum ned i denne Linie 5 og omvendt, da Strömmen ikke kan forhindre, at Vin- den forer Skibet henimod Linien DE, vil det formedelst Seiladsen komme hen i denne Linie i samme Tidsrum, som om der ingen Ström fandt Sted. Altsaa efter det Tidsforlob, i hvilket Skibet vilde komme til D, naar der ingen Ström var, eller til F formedelst Strömmen, naar Vinden ikke virkede paa det, maa det befinde sig i begge disse Linier paa eengang, eller i deres Skjærepunkt, det er: i Punktet E; følgelig maa Skibet have flyttet sig fra A til E, eller langs Diagonalen AE, og da DE er liig og parallel med AF, vil man erholde Skibets Plads, ved först paa Coursen gjennem Vandet at udsætte den seilede Distance fra A til D, og derfra igjen Strömmens Direction og Fart til E; hvil- ket er det samme, som at betragte Strömmens Sætning og Fart som en Cours og Distance, Skibet har tilbagelagt. 94. Hvad i foranstaaende §. er sagt om Seiladsen gjennem Vandet, fra A til henimod D, gjelder ogsaa for enhver anden Distance A B. Strömmen vil i det Strög, hvor den befindes, virke paa Skibet under hele Seiladsen, og antager man, at det Forhold, hvori dens Sætning og Fart staaer til Skibets Cours og Fart, ikke forandres, er det ogsaa klart, at, hvilken Længde end A D gives, vil DE være Strömmens dertil svarende Fart, og naar BC drages parallel med DE, er AB: BC = AD: DE; fölgelig, naar A B er liig Distancen, maa BG være den dertil svarende Ström, og C det Punkt, hvortil Skibet efter sin Seilads er kommet. Af dette sees, at i ethvert Tilfælde som dette, hvor Skibet har seilet en vis Cours igjennem Strömmen, kan denne betragtes som en Cours mere, Skibet liar seilet; men hvad der gjelder om een enkelt seilet Cours og Distance, maa ogsaa gjelde om flere seilede Courser og Distancer; fölgelig vil Strömmen altid kunne betragtes som en Cours og Distance, Skibet har tilbagelagt. Exempel. Et Skib styrer IN. N. O. med 5.3 Miils Fart, Strömmen löber O.t S. I S. 0.6, hvad er dets beholdne Cours og Distance i Vagten? Streger. Cours. Dist. Nord. Syd. Ost. Vest. 2 N. N. 0. 5.4 5.0 — 2.1 — O.t. S. i S. 0.9 — 0.3 0.9 — 5.0 0.3 3.0 0.3 4.7 Den hertil nærmest svarende Cours er 33° eller 3 Streger fra Nord ad Ost, og Distancen Miil = Skibets beholdne Cours og Distance i Vagten. 2det Exempel. Et Skib seiler fra Kl. 4 til Kl. 10 E. M.: N. V. Å N. 12. 5 Qvm., N. t. O. ] O. 29.6 Qvm. og O. | S. 10.0 Qvm. gjennem en Ström, som lober S. S. V. | V. 1.2, hvad er Generale misvisende Cours og Distance?