Roskilde Domkirke
Efter Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Opmaalt Under Ledelse af H. Storck

Det kan ikke afgøres, om Biskop Svens Kirke har været en Korskirke eller ikke, men den har sikkert haft en Korrunding, en Apsis. Det bemærkes, at det nuværende Granit-Fodstykke under de svære Søiler i Kor-Omgangen er sammen- sat af Stykker i Cirkelsegmenter efter en mindre Radius end Korets. Den For- modning ligger da nær, at disse Granit-Fodstykker hidrøre fra den ældre Kirkes Apsis. Af stor Betydning var Udgravningen af Fraadstensgrunde, som stødte til Rester af det gamle nordre Sideskib og gik imod Nord igennem St. Birgittes Kapel og fortsatte sig ud paa Kirkegaarden i en smal 2 Meter bred Gang. Den afsluttedes mod Nord med en fra Vest til Øst løbende Mur og havde en Længde af c. 20 Meter. Ogsaa udfor St. Lavrentii Kapel fandtes Rester af den op til den ældre Kirkes Sideskib stødende Gang. Kan dette vel være andet end Biskop Svens »Stenkloster for Brødrene«? Gangen har omsluttet en ret anseligf Kloster- gaard og maa være den »ambitus«, som omtales i Script, rer. Dan IIII, 259, hvor det fortælles, at Magnus, Kong Niels’s Søn, her havde et Møde med Knud Lavard, hvem han pønsede paa at ombringe. De paa Kryds skraverede Partier fremstille Kampestensgrunde, men det er ikke let at afgøre, hvilke af disse der høre til den ældre og hvilke til den nu- værende Kirke. Gulvet er i Tidens Løb blevet stærkt bearbejdet ved Begravelser af en Mænade Personer. I Skibets vestre Del er fundet et Par murede Kister, formentlig fra det 13de Aarhundrede. De indeholdt paaklædte Lig af Geistlige. (Se Løfflers Beretning i Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1897, $• 243-) Udfor Kannikekorets nordre Dør tæt ved Saxos formentlige Grav fandtes endvidere en muret Kiste af den ældre Form med Rum til Hovedet og indeholdende Liget af en meget høi Mand. Imellem Kapitelhuset og Frederik den 5tes Kapel ses spredte Rester af Kampestensgrunde, sikkert Rester af Klokkerboligen og Klokkergaarden, der laa imellem Kapitelhuset og Vor Frue Kapel, stiftet 1310 af Biskop Oluf. Baade Kapellet og Gaarden blev revne ned 1772, da Frederik den 5tes Kapel skulde opføres. I Kælderen under Sidegangen ved Kapitelhuset fandtes en svær Kampestens- grund ligesom af et Hjørne i Forlængelse af søndre Korsfløis østre Mur. Umis- kendelige Tegn viser jo, at den oprindelige Plan til Domkirken har været, at den skulde have haft fremtrædende Korsarme med Kapeller ved hver Side som f. Ex. Løgum Klosterkirke. Søndre Korsarm har endogsaa været opført til en vis Høide. Den omtalte Kampestensgrund turde muligen vise, at Korsarmen kun har haft et Fremspring af et enkelt Hvælvingsfag. Blad XXI viser endvidere de inde i Muren bag Frederik den 5tes Kapel lig- gende Piller med Halvsøiler og Kapitæler, som staar i Forbindelse med den om- talte Plan. Det bemærkes, at Pillen ved Sakristiets Forhal nu er bragt frit frem ved Anlæget af »Dronningens Trappe«, efter at nærværende Tegning er taget. Den her fremdragne Halvsøile bærer endnu et stort Stykke af en Hoved- bue, et Bevis for, at der har været en tilsvarende Halvsøile mod Syd med Veder- lag for Buen, og at denne maa have været muret helt op. Ogsaa længere Vest paa i Mellemrummet ved Frederik den 5 tes Kapel ses en tidligere fritstaaende Pille med Halvsøile, Kapitæl og et Stykke af en mod Syd vendende afbrudt Hovedbue, som ligeledes har staaet i Forbindelse med den frem- trædende Korsarm. Det bemærkes, at de nuværende Korsgavle, som blev opførte, efter at hin oprindelige Plan var opgivet, udviser Rundbuestil, og man tør heraf slutte, at Forandringen er sket allerede i første Halvdel af det 13de Aar- hundrede. Man har formodet, at det skete, efterat den endnu ikke fuldførte Kirke brændte 1232. (Chron. Dan. Script, rer. Dan. II, 437.) (Se I. Kornerups Afhand- ling i Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1891, 73.) Udenfor nordre Korsgavl fandtes et Par firkantede Grundvolde af rode Mur- brokker, som leder Tanken hen paa de omtalte Fløje, af hvilke der ogsaa er Spor i Oluf Mortensens Vaabenhus og i Korsgavlen (se Blad XXI og XXII). Ligeledes fandtes der nogle mægtige brede Kampestensgrunde; men om de muligen har hørt til Biskop Svens Stenkloster, maa staa hen. BLAD XXII (V. Kock) med to Planer o<j to Gennemsnit af Kirkens Nordside. Den mørke Skravering betegner de oprindelige Piller og Halvsøiler, som ligger skjulte i Murene. Hvor Oluf Mortensens Vaabenhus støder til Kirken ses, at der tidligere har været to store, aabne Buer. Den øverste var bestemt til at føre ind til Omgangen. Det smalle Fag ved Siden af Christian den 4cles Kapel ses at have stødt op til Korsgavlen med en skraa Gavl. BLAD XXIII (V. Kock) viser Forholdene ved søndre Korsgavl. Til venstre paa Tegningen ses den i Mellemrummet imellem Domkirken og Frederik den 5tes Kapel værende lukkede Spidsbue, som oprindelig har været aaben ind til et af de omtalte Sidekapeller. Den indskudte Mur og navnlig det romanske Vindue med Zigsagornamen- tet indad mod Kirken (Blad XXIV) synes at vise, at den skarpt tilspidsede Bue er oprindelig. Det smalle Hvælvingsfag østlig i Hovedskibet er da trods sine meget spidse Buer hørende til det oprindelige Anlæg. On ne saurait decider si l’église de l’évéque Sven était ou non båtie en croix, mais elle avait certainement une abside circulaire. Il est å remarquer que la pré- sente base en granit des grosses colonnes de la galerie du chæur est composée de pieces en segments circulaires supposant un rayon plus petit que celui du chæur. On est done porté å penser que ces bases en granit proviennent de l’abside de l’ancienne église. Tres importantes furent les fouilles des fondements en tuf contigus å des restes de l’ancienne nef collatérale du Nord, et qui s etendaient vers le Nord å travers la cha- pelle de Sainte Brigitte et se continuaient sur le cimetiére en formant une allée large de 2 metres. Celle-ci était limitée vers le Nord par un mur allant de l’Ouest å l’Est et avait une longueur d’environ 20 metres. Devant la chapelle de Saint Laurent on trouva aussi des restes de l’allée avoisinant le bas-coté de l’ancienne église. N’avons-nous point lå le »convent de pierre« construit »pour les fréres« par l’évéque Sven? L’allée entourait une cour claustrale assez considérable: ce doit étre »l’ambitus« mentionné aux Script, rer. Dan. IV 259, et ou Magnus, fils du roi Nicolas, eut un rendez-vous avec Canut Lavard qu’il avait l’intention d’assassiner. Les hachures en croix indiquent des fondements de grands galets, mais il est difficile de décider lesquels de ces fondements proviennent de l’ancienne église et lesquels de l’église actuelle. Le pavage a été au cours du temps forte- ment travaillé par des inhumations nombreuses. Dans la partie occidentale de la nef on a trouvé quelques cercueils magonnés, probablement du XIIIe siécle. Ils contenaient des cadavres habillés d’ecclésiastiques (cf. le compte rendu de Løffler dans: Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1897 p. 243). Devant la porte septentrionale du chæur des chanoines, pres du tombeau présumé de Saxo, on trouva encore un cercueil magonné de la forme ancienne, avec place pour la tete, et contenant le cadavre d’un homme de tres grande taille. Entre la maison du chapitre et la chapelle de Frédéric V on voit des restes épars de fondements en grands galets, sans doute des restes de l’habitation du sacristain et de la cour de l’archidiacre située entre la maison du chapitre et la chapelle de Notre Dame, fondée en 1310 par l’évéque Oluf. Chapelle et maison furent démolies en 1772, quand on procéda å la construction de la chapelle de Frédéric V. Dans le caveau situé sous le corridor latéral å coté de la maison du chapitre on trouva une épaisse fondation de grands galets, qui semble celle d’une encoignure prolongeant le mur Est du transept méridional. Des signes évidents démontrent que, dans le projet primitif de la cathédrale, elle était destinée å avoir des transepts en forme de croix avec des chapelles de chaque coté comme par exemple l’église conventuelle de Løgumkloster en Slesvig. Le transept du Sud a méme été con- struit jusqu’ å une certaine hauteur. Le fondement en grands galets pourrait nous indiquer peut-étre que le transept ne s’est avancé que d’un seul panneau de voute. La feuille XXI montre encore les piliers situés dans le mur derriére la chapelle de Frédéric V avec des colonnes engagées et des chapiteaux, qui se rapportent au projet mentionné ci-dessus. Remarquons qu’aprés l’exécution du présent dessin, le pilier situé dans le vestibule de la sacristie a été dégagé lors de la construction .de »l’escalier de la reine«. La colonne engagée, que nous représentons ici, supporte encore un grand morceau de cintre appartenant å un arc principal, ce qui prouve que, vers le Sud, il y avait une colonne engagée correspondante, avec un pied- droit pour le cintre et que celui-ci doit aveir été entiérement construit. Plus loin, vers l’Ouest aussi, dans l’intervalle auprés de la chapelle de Fré- déric V, on voit un pilier autrefois isolé avec des colonnes engagées, un chapiteau et un fragment d’un arc principal tourné vers le Sud, qui était également en re- lation avec l’aile saillante. Il est å remarquer que les pignons actuels des transepts construits aprés l’abandon du projet original montrent le style plein-cintre, d’ou on pent conclure que le changement a eu lieu des la premiere moitié du XIIIe siécle. On a émis l’hypothése que ce fut aprés l’incendie de l’église inachevée en 1232 (Chron. Dan. Script. Rer. Dan. II, 437; cf. I. Kornerup, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1891 p. 73). En dehors du pignon du transept Nord, on découvrit deux fondements carrés de décombres rouges: ils font penser aux ailes mentionnées plus haut, dont on trouve aussi des traces dans le porche d’Oluf Mortensen et dans le pignon du transept (cf. feuil- les XXI et XXII). De méme on trouva quelques fondements importants et épais en grands galets; on ne saurait dire au juste s’ils proviennent du convent de pierre de l’évéque Sven. FEUILLE XXII. (V. Kock.) 2 plans et 2 coupes perpendiculaires du coté Nord de la cathédrale. La hachure foncée indique les colonnettes et piliers primitifs cachés dans le mur. A l’endroit ou le porche d’Oluf Mortensen touche l’église, on voit qu’il y avait autrefois deux grands cintres. Le plus élevé était destiné å conduire å la galerie. Le pan étroit situé å coté de la chapelle de Christian IV aboutissait évidem- ment au pignon du transept par un pignon oblique. FEUILLE XXIII. (V. Kock.) Cette feuille montre la position du pignon du transept Sud. On voit å gauche l’arc gothique fermé situé dans l’intervalle entre la cathédrale et la chapelle de Frédéric V, et qui s’ouvrait originairement vers une des chapelles latérales déjå mentionnées. Le recul du mur et surtout la fenétre romane avec ornements en zigzag tournée en dedans vers l’église, semblent démontrer que le cintre fortement pointu est primitif. L’étroit panneau de voute å l’Est dans la nef centrale appartient done å la premiére construction malgré ses cintres fortement pointus. 4