Roskilde Domkirke
Efter Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Opmaalt Under Ledelse af H. Storck

BLAD XV. (V. Kock og Thorvald Jørgensen.) KONG CHRISTIAN DEN 3.s MONUMENT. Det er efter Frederik den 2dens Bestilling udført af Arkitekt og Billedhugger Cornelius Floris van Vrient i Antwerpen og kom først efter Kunstnerens Død til Roskilde 1579. Det er ud- i brabantsk Marmor af forskellige Farver i italiensk Renaissancestil. (Se Werlauff: »Hellig Tre Kongers Kapel« S. 54 og Francis Beckett: »Renaissancen«, S. 171.) BLAD XVI. (V. Kock.) VESTSIDEN AF KONG CHRISTIAN DEN 3.s MONUMENT. BLAD XVII. (V. Kock og Thorvald Jørgensen.) Længdesnit og Plan af CHRISTIAN DEN 3.s MONUMENT. BLAD XVIII. (V. Kock.) BISKOP NIELS SKAVES STOL, I. Han var Biskop i Roskilde fra 1485 til 1500. Det er en lukket Stol med Bænk, Pult og smaa Skabe under denne og meget forskellig fra de sædvanlige aabne, tresædede Bispestole, f. Ex. Lage Urnes. Traditionen vil vide, at Stolen er bleven benyttet af Afladskræmmeren Archimbaldus. Paa Endestykket ses Skavernes Vaaben, en femkantet Stjerne, et saakaldet Marekors. Stilen er den sildig gothiske, hvis Ornamenter, der tildels er restavrerede paa Tegningen, høre til den saakaldte Fiskeblærestil. BLAD XIX. (V. Kock.) BISKOP NIELS SKAVES STOL, II. Tegning af Endestykket med Bispens Vaaben og de velbevarede Laase og Beslag. BLAD XX. (V. Kock). Døbefonden, der er støbt af Malm i en rund drejet Form med rig Profilering og prydet med Domkirkens Vaaben, Foden bæres af fire smaa Figurer, der sidder i Stole, ventelig Evangelisterne. Paa deres Fodstykker staar indstøbt ] [—] Q Omkring Fondens øverste Rand læses: QVICUNQVE CREDIDERIT ET BAPTIZATUS FUERIT SALVUS ERIT. QVI VERO NON CREDIDERIT CONDEMNABITUR. (Marcus 16,16). Om Halsen læses: Anno 1602 og paa Foden: Frederick Gotske og Jacob Wind. Deres Vaabener ses ved deres Navne. Disse to Adelsmænd har ventelig været Kirkeværger 1602. Et til Døbefonden hørende Malmlaag blev solgt 1806. BLAD XXL (H. Storck.) UDGRAVNINGER I KIRKENS GULV, foretagne 1891 —1895 under Prof. Storcks Ledelse i Anledning af Spørgsmaalet om den ældre Kirkebygnings Belig- genhed. For at forstaa Betydningen af disse omfattende Undersøgelser bliver det nød- vendigt at omtale de ældste Kilder til Domkirkens Historie. Roskildekrøniken, der er forfattet omkring Aaret 1140, melder, at Estrid, Ulf Jarls Enke, grundlagde en Stenkirke i Roskilde »paa den samme Plads, hvor Trækirken havde staaet«, men Forfatteren tilføjer, at Biskop Sven (1074—1088) »lod Kirken i Roskilde opføre saa godt som fra Grunden af og prydede den med en herlig Krone (Lysekrone), med Søiler af Marmor og alleslags Prydelser. Han opførte ogsaa et Kloster for Brødrene«. Ælnoth skriver imellem 1120—1124, at TrefoldiMieds o£ St. Lucii Kirke i Roskilde var opført af Kvadersten af Biskop Sven. Saxo melder, at Sven fuldførte Domkirken, som Biskop Vilhelm havde be- gyndt at bygge af Sten, samt, at Sven fik Hjælp af Knud den Hellige til at bygge Klosteromgangen (»ambitus«). Ved de omtalte Gravninger i Domkirkens Gulv fik man nu Vished om, at hin ældre Kirke har staaet paa samme Sted som den nuværende. Betydelige Rester af Murgrunde fremdroges af Jordens Skød i en Dybde af omtr. 1 Meter og 15. Paa den faste Lergrund var der lagt Fundamenter af Kampesten og derover store Fraadstens Kvadre. Undertiden fandtes flere Skifter af saadanne. Der kunde ikke være Tvivl om, at det var Grundvolde af Biskop Svens Kirke, man her havde fundet. Blad XXI viser de udgravede Fraadstensmure med en lys skraa Skrave- ring. Medens Vest- og Nordsiden af den ældre Kirkebygnings Skib nogenlunde kunde bestemmes og man kunde danne sig en Forestilling om Biskop Svens Basilika, tabte Sporene sig mod Øst, hvor de er bievne udslettede ved Indretning af Grav- kældere baade under Yderkoret og Høikoret. Det vestlige Parti, Gavlmuren af den ældre Kirke, havde et Fremspring af i Fa Meter ventelig til en Hovedportal, og man var saa heldig at frem- drage et Par Hjørner af det gamle Midterskib, hvis Fortsættelse mod Øst er vist paa Tegningen med punkterede Linier. Herefter har Midterskibet været c. 7 Meter bredt, medens det nuværende er 10% Meter bredt. I en Længde af c. 30 Meter kunde det gamle Midterskib spores. Det nordre Sideskib har kun været 3 Meter bredt. Altsaa har Biskop Svens Kirke været betydelig smallere end den nuværende og rimeligvis ogsaa kortere. Ved Pillen tæt Nord for Trappen ind til Kanikekoret ser man paa Tegningen et fremtrædende Stykke Fraadstensmur, som maaske har afsluttet Midterskibet mod Øst med en Korbue. FEUILLE XV. (V. Kock et Thorvald Jørgensen.) MONUMENT DU ROI CHRISTIAN III. Construit sur la commande de Fré- déric II par l’architecte et sculpteur Cornélius Floris van Vriendt d’Anvers, le mo- nument n’arriva å Roskilde qu’en 1579 aprés la mort de l’artiste. Il est sculpté en marbre de Brabant de couleurs diverses, dans le style de la Renaissance italienne. (Voir Werlauff: »Hellig Tre Kongers Kapel« p. 64 et Francis Beckett: »Renais- sancen« p. i 71). FEUILLE XVI. (V. Kock.) COTÉ OUEST DU MONUMENT DE CHRISTIAN III. FEUILLE XVII. (V. Kock et Thorvald Jørgensen.) Coupe longitudinale et plan du MONUMENT DE CHRISTIAN III. FEUILLE XVIII. (V. Kock.) SIEGE PONTIFICAL I DE L’ÉVÉQUE NIELS SKAVE, qui fut évéque de Roskilde de 1485 å 1500. C’est un siége fermé avec bane, lutrin, et de petites armoires au-dessous de celui-ci. 11 différe de beaueoup des siéges pon- tificaux ordinaires, ouverts et å trois places, comme par exemple celui de Lage Urne. La tradition prétend que le vendeur d’indulgences Archimbaldus s’en est servi. On voit au bout les armoiries de la famille Skave, une étoile pentagonale, appelée »Marekors«. Le style est le bas-gotique dont les ornements, restaurés en partie sur le dessin, appartiennent au style dit »vessie de poisson«. FEUILLE XIX. (V. Kock.) SIÉGE II DE L’ÉVEQUE NIELS SKAVE. Dessin de l’extrémité extérieure avec les armoiries de 1'évéque et des serrures et garnitures bien conservées. FEUILLE XX. (V. Kock.) Les fonts baptismaux, fondus en bronze dans une forme tournée circulaire, ri- chement profilée, aux armes de la cathédrale. La base est soutenue par quatre figurines taux est assises dans des chaises, probablement les évangélistes. Sur leurs piédes- moulé le monogramme | J—J Q Autour du bord supérieur on lit: QVICUNQVE CREDIDERIT ET BAPTIZATUS FUERIT SALVUS ERIT, QVI VERO NON CREDIDERIT CONDEMNABITUR. (St. Marc 16,16). Autour du cou on lit: Anno 1602 et sur le piédestal: Fre- derick Gotske og Jacob Wind. Leurs armes se voient auprés de leurs noms. Ces deux gentilshommes ont probablement été marguilliers en 1602. Un couvercle en bronze appartenant aux fonts fut vendu en 1806. FEUILLE XXL (H. Storck.) FOUILLES FAITES DANS LE SOL DE LA CATHÉDRALE en 1891 — 1893 sous H direction du professeur Storck pour étudier l’assiette de l’église plus ancienne. Pour faire comprendre la portée de ces vastes recherches il faut mentionner les sources les plus anciennes de l’histoire de la cathédrale. La chronique de Roskilde, écrite vers l’an 1140, nous apprend qu’Estrid, veuve du lari Ulf, fonda une église de pierre å Roskilde »å la place qu’avait occupée 1 église en bois«. L auteur fait observer que l’évéque Sven (1074—1088) »fit construire 1 église de Roskilde presque des sa base et l’orna d’une superbe couronne (lustre), de colonnes de marbre et de toute sorte d’ornements. Il construisit également un couvent pour les fréres«. Ælnoth écrit entre 1120 et 1124 que l’église de la Trinité et de St. Luce å Roskilde avait été constrnite en pierres de taille par l’évéque Sven. Saxo Grammaticus nous dit que Sven acheva la cathédrale qu’avait com- mencée å construire en pierre l’évéque Guillaume, et que Saint Canut préta å Sven son assistance pour la construction de la galerie (»l’ambitus«). Par les dites fouilles dans le sol de la cathédrale on acquit la certitude que l’église antérieure occupait le méme emplacement que l’église actuelle. Des restes considérables de fondations de murs furent exhumés å une profondeur d’en- viron 1 m 15. Sur le sol ferme argileux on avait placé des fondements de galets et par dessus, de grandes pierres de taille en tuf: il s’en trouvait parfois plu- sieurs assises. Il ne pouvait y avoir aucun doute que ce ne fussent les fonda- tions de l’église de l’évéque Sven que l’on avait trouvées ici. Sur la feuille XXI, les hachures gris clair représentent les murs de tuf dé- couverts. Les cotés Ouest et Nord de l’ancienne église purent étre suffisamment déterminés, et on pouvait se faire une idée de la basilique de Sven, mais vers l’Est les traces se perdaient, effacées par l’installation de caveaux mortuaires tant sous le chæur extérieur que sous le chæur élevé. La partie Ouest, le mur de pignon de l’ancienne église, présentait une saillie de i m V3 destinée sans doute å un portail principal. On eut la chance de mettre au jour des coins de 1 ancienne nef centrale dont la continuation vers l’Est est marquée sur la gravure par des points. En conséquence la nef centrale avait une largeur d’en-, viron 7 metres, tandis que la nef de la cathédrale actuelle est large de 10 m 3/4. Sur une longueur d’environ 30 metres on reconnut des traces de l’ancienne net centrale. Le bas-coté du Nord n’avait que 3 metres de largeur. Done l’église de l’évéque Sven était considérablement plus étroite que l’église actuelle et probablement plus courte aussi. A cöté de la colonne placée vers le Nord pres de l’escalier conduisant au chæur des chanoines, la gravure montre une partie saillante d’un mur de tuf, qui terminalt peut-étre la nef centrale par un arc triomphal. 3