Roskilde Domkirke
Efter Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Opmaalt Under Ledelse af H. Storck
Forfatter: H. Storck
År: 1909
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 59
UDK: Folio 726.5(489)Storck
Med Forklarende tekst af I. Kornerup
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tidligere prydet Domkirken, formentlig før Branden 1443. Paa Bladet ses et
Gennemsnit af den Løngang, der ligger over Buen ind til Palæet, den tidligere
Bispegaard.
BLAD VIII. (A. Christensen.)
DOMKIRKENS NORDSIDE med Oluf Mortensens Vaabenhus, Christian den
4des Kapel, St. Lavrentii Kapel, St. Birgittes og nordvestre Vaabenhus. De tre
sidste Bygninger havde lige til Frederik den 3dies Tid høje Gavle, men derefter
blev disse nedbrudte, fordi der om Vinteren samlede sig megen Sne imellem Tagene.
BLAD IX. (V. Kock.)
OLUF MORTENSENS VAABENHUS, opført efter 1443. Stilen minder om
den hanseatiske Teglstensarkitektur fra det 15de Aarhundrede. Taget, som nu
er dækket med Bly, synes oprindelig at have haft grønt glasserede Tegl. I den til
Vaabenhuset stødende øverste Koromgang var tidligere næsten hele Gulvet belagt med
flade, grønt glasserede Tagsten med Nakker, svarende til Vaabenhusets grønt
glasserede Profilsten. Det paa en Kobberplade malede Billede af Domkirkens
Værnehelgen, Pave Lucius, har til venstre Kirkens Vaaben, Korset med Nøglerne,
men til høire et Skjold, som for en Del Aar siden var tydeligere, men som ikke
er Oluf Mortensens men uden Tviyl Biskop Johan Jepsen Ravensbergs, Biskop i
Roskilde fra 1500 til 1512. Det maa være ham, der har ladet St. Lucius male.
(Se Billedet i Danske Vitruvius II, Tavle XII, No. 179.)
BLAD X. (V. Kock.)
Enkeltheder fra OLUF MORTENSENS VAABENHUS.
BLAD XI. (V. Kock.)
GRANITSØJLER OG KAPITÆLER i Korets øvre og nedre Omgang.
Søileskafterne i øverste Omorang- er sammensatte af to korte Søiler. Paa en af
disse er det underste Stykke glat poleret, medens Poleringen paa det øverste
Stykke er senere hugget bort' paa den indvendige Side for at faa lykkeisen til
at passe. Disse Søilestykker maa antages at have hørt til den ældre Stenkirke.
De noget sammentrykkede Fodstykker paa de øverste Søiler viser hen til Slutnin-
gen af den romanske Stil.
BLAD XII. (V. Kock.)
PILLE I SØNDRE SIDESKIB ud for Sakristiet, Dobbeltsøile fra det tredelte
Vindue i søndre Korsgavl, Kapitæl i Sakristiet. Sidstnævnte Kapitæl er dog meget
stærkt restavreret med Cement. Fodstykket til den hertil hørende Søile ligger
omtr. 60 Centimeter under Sakristiets Gulv.
Det romanske Trapezkapitæl i Christian den i.s Kapel og Fodstykket med
Palmettebordten saavelsom den af to Søileskafter bestaaende store glatpolerede
Granitsøile hidrøre fra en langt ældre Tid end Kapellet og stammer maaske fra
den ældre Stenkirke.
BLAD XIII. (V. Kock.)
KALKMALERIER I ST. BIRGITTES KAPEL I. Forneden tilhøire ses St.
Lucius, der træder paa Søuhyret fra Roskilde Fjord,, og ved Siden læses: ,,5t.
£ndns, anno bni mbrt picta eft I?ec capella mbjt". Det er altsaa malet 1511
en Del Aar efter Stifterens Død; men til Minde om ham ses midt i en fantastisk
Frise hans Vaaben, en Halvmaane og en Muslingskal, og følgende Indskrift:
„2lrma reverendt patris bomini (Diavi XHartini epifeopi rosfilbenfis, fnnbatoris
Ipijns capelle, cujus anima in pace Ctyrifti reqviefcat",
Paa Væp-oren foroven ses en Munk med en Abbedstav, knælende foran Chri-
stus, der fra sit Kors bøjer sig ned imod ham; rimeligvis St. Franciscus af Assisi.
I Nichen, der synes at være et tilmuret Vindue, er Legenden om den store
Christoffer skildret. Tilvenstre sidder Jesus tilbords hos Lazarus, og Maria Mag-
dalena tørrer hans Fødder med sit lange Haar. En liden Page opvarter ved
Bordet.
Hvælvingskappen er tæt fyldt med fantastisk Løvværk, og paa denne Bund
bemærkes tilvenstre den hellige Ursula og fire smaa Kvinder, Hentydning til Le-
genden om de 11,000 Jomfruer. Til høire: en Nonne med en Bog, formentlig
St. Birgitte af Vadstena, til hvem Kapellet var indviet. Midt paa Kappen ses en
Biskop med Krumstav og med et brændende Hjerte i Haanden, og nedenunder
læses:
„S. 2Iuguftinus Ipc juftus."
BLAD XIV. (V. Kock.)
KALKMALERIERNE I ST. BIRGITTES KAPEL II. Midt paa Kappen ses
en Biskop i fuld Ornat, og derunder læses:
„S. 21mbrofius Ipc mifticus."
(Paa de to andre Kapper er Kirkefædrene St. Gregorius og St. Hieronimus
skildrede.) Tilvenstre for Ambrosius ser man St. Paulus med Sværdet osf tilhøire
et Træ med smaa nøgne Martyrer spiddede paa Grenene. Forneden i Hjørnerne:
Evangelisterne Marcus’s og Johannes's Sindbilleder, Løven og Ørnen. Forneden i
Hjørnet tilhøire er Fanden afbildet med lange Øren og Hestefod. Han skriver
paa et Kalveskind:
„Scribo tarbantes et vana loqvenbo vagantes."
Kalkmalerierne er i i860 og 1862 restavrerede af Zeuthen og Kornerup.
ment avant l’incendie de 1443, la cathédrale était ornée d’une série de pignons
au-dessus des groupes de fenétres divisées en trois. La feuille présente une
coupe perpendiculaire du corridor dérobé situé au-dessus de l’arcade conduisant
au palais qui était anciennement celui de l’évéquc.
FEUILLE VIII. (A. Christensen.)
CÖTÉ NORD DE LA CATHÉDRALE avec le porche d’Oluf Mortensen,
la chapelle de Christian IV, les chapelles de St. Laurent et de Ste. Brigitte et
le porche du nord-ouest. Jusqu’å l’époque de Frédéric III ces trois båtiments étaient
ornés de hauts pignons, que l’on démolit ensuite å cause de la neige qui s’accu-
mulait entre les toits.
FEUILLE IX. (V. Kock.)
PORCHE D’OLUF MORTENSEN, construit aprés 1443. Le style rappelle
l’architecture hanséatique en briques du XVe siécle. Le toit, aujourd’hui reconvert
de plomb, parait avoir eu å l’origine des tuiles glacées vertes. Dans la galerie
supérieure du chæur touchant le porche, presque tout le carreau était reconvert de
tuiles plates d’un vernis vert, munies de crochets, et conformes aux briques de
profil du porche. L’image du patron de la cathédrale, le pape Lucius, peinte sur
une plaque de cuivre, présente, å gauche, l’écusson de l’église, la croix avec les
clés, et å droite, un écusson qui était plus distinct il y a quelques années, et qui
n’est pas celui d’Oluf Mortensen, mais sans doute celui de Johan Jepsen Ravens-
berg, évéque de Roskilde de 1500 å 1512. C’est certainement lui qui a fait
peindre Saint Lucius. (Voir l’image dans Danske Vitruvius II, planche XII, No. 179.)
FEUILLE X. (V. Kock.)
Détails du PORCHE D’OLUF MORTENSEN.
FEUILLE XI. (V. Kock.)
COLONNES DE GRANIT et CHAPITEAUX dans les galeries supérieure et
inférieure du chæur. Les futs de la galerie supérieure sont composés de deux
trones courts. Le bas de l’un est poli; sur la face interne de l’autre, le polissage a
été enlevé plus tard afin d’en régler l’épaisseur. Ces fragments de colonnes provien-
nent seion toute probabilité de l’église plus ancienne en pierre. Les bases un peu ser-
rées des colonnes supérieures indiquent la fin du style roman.
FEUILLE XII. (V. Kock.)
PILIER DE LA NEF COLLATÉRALE DU SUD devant la sacristie, colonne
double de la fenétre tiercée au pignon du transept, chapiteau de la sacristie. Ce
chapiteau a été fortement restauré avec du ciment. La base de la colonne dont il a fait
partie se trouve å environ 60 centimetres au-dessous du carreau de la sacristie.
Le chapiteau roman å trapeze de la chapelle de Christian Ier et la base å bord
de palmettes, ainsi que la grande colonne composée de deux trones de granit poli,
proviennent d’un temps bien plus reculé que celui de la chapelle et ont appartenu
peut-étre å l’église de pierre plus ancienne.
FEUILLE XIII. (V. Kock.)
PEINTURES MURALES DE LA CHAPELLE I DE STE. BRIGITTE. A
droite en bas, St. Lucius foulant aux pieds le monstre marin du fjord de Roskilde.
A coté on lit en caractéres gotiques: „St £ucius, anno bni mbp picta eft bec ca?
pella inbyi". La peinture a done été exécutée en 1511, quelques années aprés la
mort du fondateur, en mémoire duquel on a mis au milieu d’une frise fantastique
son écusson, une demi-lune et une rocaille, et l’inscription suivante en caractéres
gotiques: „Urina reverenbi patris bomini (Diavi ZHartini epifeopi rosfilbenfis, funba=
toris Ipijus capelle, cujus anima in pace <£l?rifti reqviefcat"*
En haut sur le mur on voit un moine avec une crosse d’abbé agenouillé de-
vant le Christ qui se penche vers lui du haut de sa croix; c’est probablement St.
Frangois d’Assise.
Dans la niche, qui parait étre une fenétre murée, est peinte la légende du
grand St. Christophe. A gauche, Jésus est assis å table chez Lazare, et Marie-
Madeleine essuie ses pieds avec ses longs cheveux. Un petit page fait. Ie service.
La voute est toute remplie de feuillages fantastiques, et sur ce fond on voit
å gauche Sainte Ursule et quatre petites femmes, allusion å la légende des
11,000 vierges. A droite, une religieuse avec un livre, probablement Sainte Bri-
gitte de Vadsténa å qui était consacrée la chapelle. Au milieu de la voute, un
évéque avec une crosse, tenant å la main un cæur brillant. Au-dessous on lit en
caractéres gotiques: _ . n ..
& 1 ,,S> 2lugufttnus Ipc jiiftns."
FEUILLE XIV. V. Kock.)
LES PEINTURES MURALES DE LA CHAPELLE II DE SAINTE BRIGITTE.
Au milieu de la voute, un évéque en chape et en mitre. Audessous, en caractéres
gotiques:
„S. 2lmbrofius fytc inifticns?'
(Sur les deux autres voutes, les Péres de VEglise St. Grégoire et St. Jérome).
A gauche de St. Ambroise, St. Paul avec l’épée et å droite, un arbre avec de petits
martyrs nus empalés sur les branches. En bas aux coins, les symboles des Évangé-
listes St. Marc et St. Jean, le lion et l’aigle. En bas, au coin de droite, le diable,
représenté avec de longues oreilles et le pied fourchu, écrit sur une peau de veau
en caractéres gotiques:
„Scribo tarbantes et vana loqvenbo vagantes,"
Les peintures murales ont été restaurées par MM. Zeuthen et I. Kornerup
en i860 et 1862.